Ingen S-tog på Farumbanen fra lørdag
Ingen S-tog på Farumbanen fra lørdag
Fra lørdag den 28. juni t.o.m. den 23. juli kører der ingen S-tog på Farumbanen på grund af sporombygning.
Fra 24. juli til 10. august er der desuden spærret for togtrafik mellem Dyssegård og Farum, og fra den 5. september til den 5. oktober er der spærret mellem Hareskov og Farum.
Togbusser
Alle kunder er i de perioder henvist til Togbusser eller til Movias busser og andre S-togsstrækninger.
Togbusdriften køres primært af de kendte gule bybusser, men kunderne vil indimellem også støde på turistbusser, da det ellers ikke kan lade sig gøre af skaffe nok busser til driften.
Brug dsb.dk/farum og Rejseplanen
I forbindelse med sporarbejdet er der oprettet en særlig hjemmeside, dsb.dk/farum, hvor man bl.a. kan finde alternativer til S-tog på Farumbanen og læse om et gratis tillægskort til periodekort, som gør, at man kan rejse på tværs af Farumbanen med bus uden at betale for at køre igennem de ekstra zoner.
På hjemmesiden kan man også tilmelde sig et nyhedsbrev om sporarbejdet og transportmuligheder i løbet af sporarbejdet. Nyhedsbrevet sendes ud pr. mail ved behov. Se mere på dsb.dk/farum.
Det anbefales desuden at benytte rejseplanen.dk, når man skal planlægge sin tur. Rejseplanen.dk er foreløbig opdateret til og med 13. juli og opdateres løbende i løbet af sporarbejdet.