Ingen adgang til Kbh H fra Vesterbrogade
Ingen adgang til Kbh H fra Vesterbrogade
Renoveringen af forplads ved Københavns Hovedbanegård forløber efter planen. Det betyder, at passagen for gående mellem Vesterbrogade og Hovedbanegården ved Arbejdernes Landsbank lukker fra 14. november.
Området foran Panoptikonbygningen har været byggeplads de sidste måneder og gående har haft mulighed for at anvende den smalle passage mellem Hovedbanegården og Vesterbrogade. Samtidig har der været adgang til parkeringskælderen under Panoptikonbygningen, via passage forbi Hotel Plaza.
Tirsdag den 14. november lægger vi byggepladsen om. Det indebærer, at vi flytter tilkørslen til parkeringskælderen, således at beboere og erhverv i Panoptikonbygningen skal køre ind fra Vesterbrogade.
Samtidigt lukkes passagen permanent for gående, således at der ikke er mulighed for at komme direkte fra Vesterbrogade til Hovedbanegården gennem Østre Parallelgade, men i stedet via Bernstorffsgade. Gående til Panoptikonbygningen har som bilerne mulighed for at komme til indgangen fra Vesterbrogade.
Arbejdet med ophugning af broen og betonstøbning fortsætter derefter i området ud for Hotel Plaza, og vi forventer ikke, at der sker yderligere ændringer i adgangsforholdene før omkring 1. april 2007.