Indskrænkelser i togtrafikken nord for Århus

Indskrænkelser i togtrafikken nord for Århus

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
01. marts 2006 kl. 06:59

Banedanmark har foretaget nye kvalitetsmålinger af skinnerne, og det medfører langsomkørsel flere steder i landet, hvor der er konstateret slitage på sporet. Desuden er det for øjeblikket kun muligt at køre i ét spor mellem Langå og Randers, fordi der er konstateret en alvorlig fejl i det andet spor.

Som en konsekvens af, at der kun er ét spor at køre i mellem Langå og Randers har DSB aflyst samtlige InterCity-tog mellem Århus og Lindholm. InterCityLyn-togene standser til gengæld ved samtlige DSB-stationer mellem Århus og Lindholm og fortsætter videre til Frederikshavn.

Mellem København og Århus må passagererne påregne 5-10 minutters længere rejsetid, ligesom man må påregne større forsinkelser nord for Århus.

Den indskrænkede køreplan har desuden en række konsekvenser for lokale rejsende i Nordjylland. Læs mere på Trafikken lige nu under Køreplaner og trafikinformation.