Igen tyske billetter i Sønderjylland

Igen tyske billetter i Sønderjylland

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
16. december 2010 kl. 15:52

Nu bliver det igen snart muligt at få internationale billetter i Kort & Godt-butikkerne på stationerne i Vojens, Rødekro og Tinglev.

I søndags stoppede DSB for salget af udlandsbilletter fra Kort & Godt-butikker i hele landet. Men af hensyn til de mange passagerer i Sønderjylland, der ikke ser en rejse til Tyskland som en udlandsrejse, har man besluttet hurtigst muligt at sørge for, at kunderne kan hente billetter til Tyskland på de tre sønderjyske stationer.

I billetautomaterne vil det blive muligt at købe billetter til rejser lokalt i grænseregionen. Billetter til øvrige rejser i Tyskland kan købes i Kort & Godt-butikkerne. De vil også kunne bestilles på 70 13 14 15 eller via dsb.dk.

Hanne Degnbol