HyperCard og Uddannelseskort
Husk at bestille og betale dit Uddannelseskort eller HyperCard
I denne uge får fremtidige studerende at vide, om de er optaget på en videregående uddannelse. Det er vigtigt, at de studerende allerede nu bestiller og betaler deres Uddannelseskort eller HyperCard til den kollektive trafik via hjemmesiden mituddannelseskort, så de kan modtage det så tæt på studiestart som muligt.
Husk at betale
19.500 studerende har allerede nu modtaget deres HyperCard eller Uddannelseskort. Men rigtig mange mangler fortsat at få betalt fakturaen, som er sendt til deres mail og er en forudsætning for, at de får kortet. Hvis man betaler senest torsdag den 26. juli, vil langt de fleste modtage kortet inden den 1. august. Har man ikke modtaget kortet tirsdag den 31. juli vil det være en god ide at kontakte DSB Kundecenter - se telefonnummer sidst i nyheden her.
DSB fremsender ikke kortet, før det er betalt, eller der er oprettet en betalingsaftale. Derfor opfordrer DSB de unge til at se i deres indbakke, om de har modtaget en faktura.
Mere information
DSB har oprettet Facebookprofilerne DSB HyperCard og DSB Uddannelseskort, som åbner torsdag morgen. Her vil DSB bl.a. informere om bestilling, betaling og besvare aktuelle, generelle spørgsmål om HyperCard og Uddannelseskort.
Har man spørgsmål ang. HyperCard og uddannelseskort kan man også ringe til DSB’s Kundecenter via 70 13 14 15.
Læs desuden mere om UddannelsesKort og HyperCard på www.dsb.dk.