Hop på toget til BonBon-Land for 1 krone
Hop på toget til BonBon-Land for 1 krone
Vil du have et sug i maven? Så tag med DSB til BonBon-Land i Påsken. Det koster kun en krone at lade DSB være din chauffør. For de ekstra ører slipper du til gengæld for at bekymre dig om parkering og benzinpriser.
En normal indgangsbillet til BonBon-Land koster 199 kroner, og kun for 1 krone ekstra kan du komme med tog tur/retur, hvis du stiger på toget i en by på Sjælland eller Lolland-Falster.
Tilbuddet gælder fra 5. april – 29. juni. Med andre ord, koster det dig kun 200 kroner at få hele turen dækket!
Holme-Olstrup station ligger kun 300 meter fra BonBon-Land, så hvis du ikke har bil, eller bare gerne vil nyde turen uden at skulle tænke på kø-kørsel eller parkeringspladser er det super nemt at tage toget. BonBon-Land kalder sig selv Danmarks sjoveste forlystelsespark, du kan selv teste, om det er rigtigt ved at prøve de mere end 60 forlystelser - blandt andet ”Svend Svingarm”, som kaster dig rundt 44 meter oppe i luften med over 100 kilometer i timen, eller den nye 5D forlystelse, hvor du skyder vild omkring dig på en tur gennem det vilde western. Hvis du er sulten eller har brug for en forfriskning, tilbyder BonBon-Land 5 restauranter, og du kan også medbringe din egen madkurv.
Fra 30. juni stiger indgangsbilletten til BonBon-Land med en 20er, men togbilletten koster stadig kun 1 krone, så du kan få hele pakken for 220 kroner.
Produktet sælges ikke længere.