Harry & Bahnsen frontfigurer i 2003
Harry & Bahnsen frontfigurer i 2003
Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
02. juni 2004 kl. 16:06
Harry & Bahnsen vil også i 2003 spille hovedrollen i DSB’s reklamer. Nye film er under produktion, og DSB er i gang med at videreudvikle konceptet. Harry skal også have en mere skarp profil i de trykte medier, hvor han skal optræde med et udtryk, som er tilpasset netop det medie.
Desuden har DSB besluttet at introducere Harry og Bahnsen i radioen. Hidtil har det kun været Harry, som er kommet til orde i æteren.
I december måned blev Harry & Bahnsen endnu engang af seerne kåret til den mest populære reklamefilm. Dermed har konceptet opnået den eftertragtede placering elleve gange i alt.
Udmærkelsen tilfaldt filmen fra december, der anbefalede toget, da bil og julefrokost normalt ikke er en god cocktail.