Gratis rejser på DSB 1'
Gratis rejser på DSB 1'
Er du pendler, og rejser du med vores ældre blå tog, så har du mulighed for at få 4 gratis rejser med vores bedste produkt DSB 1’
Med de gratis DSB 1'- billetter kan du rejse med DSB's tog i hele landet (undtagen IC Bornholm) - når det passer dig. Rejserne er ikke personlige, så du kan også vælge at glæde andre med en gratis rejse på DSB 1'.
For at få de gratis rejser skal du:
-
være tilmeldt DSB Pendlerrejsetidsgaranti på målestrækningen Kalundborg - København eller Nykøbing F. - København senest 30. november 2008.
-
have et gyldigt pendlerkort/periodekort til en station på strækningen Kalundborg - Lejre eller Rødby/Nykøbing F.- Glumsø. Kortet skal være gyldigt sammenlagt 3 måneder i perioden fra august til november 2008.
En luksusrejse
På DSB 1' i InterCity og InterCityLyn har vi god service og servering. Om morgenen får du morgenmad, og resten af dagen bliver du tilbudt frugt/kage. Gratis drikkevarer, aviser og magasiner er tilgængelige hele dagen.
Gratis DSB 1’ rejser erstatter kuponer
Siden 2006 har vi uddelt kuponer på de to strækninger i de blå tog, der kan veksles til te, kaffe mm.
De gratis DSB 1’ rejser erstatter kuponerne, der ophører 31. juli 2008. Vi håber med det nye tiltag, at vores mest trofaste kunder vil føle, at de bliver tilgodeset. Det er meget vigtigt for os at kunne levere en høj produktkvalitet. Forsinkelsen af de nye IC4-tog har desværre medført, at indsættelsen af IC3-tog på de to strækninger er blevet yderligere forsinket, og vi har derfor besluttet at leje flere nye dobbeltdækkertog. Fra 2009 skal de løbende erstatte de ældre blå tog.
Hvordan gør du?
Er du allerede tilmeldt DSB Pendlerrejsetidsgaranti, og har du et gyldigt DSB Pendlerkort som beskrevet ovenfor, så sender vi automatisk de 4 gratis rejser til DSB 1' til dig i december 2008.
Er du tilmeldt DSB Pendlerrejsetidsgaranti, og har du et gyldigt lokalt periodekort. Så skal du hurtigst muligt efter kortenes udløb - dog senest den 15. januar 2009 - sende dine kort til:
DSB Kundecenter
Pendler Rejsetidsgaranti
Postboks 340
0900 København C
Så modtager du efterfølgende de 4 gratis rejser til DSB 1' med posten.
Er du ikke tilmeldt DSB Pendlerrejsetidsgarantien, men har gyldigt pendlerkort/periodekort til en af strækningerne, skal du blot være tilmeldt inden 30. november 2008 for at få mulighed for at få de gratis rejser.
Tilmeld dig DSB Pendlerrejsetidsgaranti her
Har du spørgsmål kan du maile til prtg@dsb.dk.