Frisko fejrer sommertid med gratis is til danskerne

Frisko fejrer sommertid med gratis is til danskerne

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
23. marts 2012 kl. 13:28

Endelig rammer foråret Danmark. Og det skal fejres! Igen i år vil Frisko og 7-Eleven i samarbejde dele 65.000 gratis is-nyheder ud til de forårshungrende danskere. Det sker når vinter bliver til sommertid, - nærmere bestemt på søndag den 25. marts fra klokken 12.00 i samtlige af landets 7-Eleven butikker.

60.000 gratis is blev revet væk, da Frisko og 7-Eleven sidste år i marts gik i samarbejde om at byde foråret velkommen. På søndag når urene stilles en time frem mod varmere tider, er der ekstra god grund til at smile. Her gentages succesen nemlig, nu med 65.000 gratis is-nyheder på køl under overskriften Frisko Sommertid.

- Hos Frisko har vi set frem til igen at kunne dele glæde og byde danskerne på nyhederne fra årets nye is-kort, siger Jakob S. Knudsen, der er salgsdirektør for Frisko.

Med i alt 65.000 is er det den største gratis uddeling af is i Friskos og 7-Elevens historie. Der vil blive uddelt gratis is fra alle landets 195 7-Eleven butikker – herunder også alle Shell/7-Eleven, de nye 7-Eleven butikker på landets togstationer og fra 7-Eleven langs Kystbanen.

Ved 7-Eleven på Sankt Hans Torv og Gammeltorv i København, på Jomfru Ane Gade i Aalborg, Immervad i Aarhus og Vestergade i Odense er der skruet ekstra op for forårsstemningen. Her iscenesættes arealet udenfor 7-Eleven butikken nemlig som et sommerunivers med rullegræs, strandstole og parasoller. Her kan den gratis is nydes i de helt rigtige rammer sammen med venner og familie på en, forhåbentlig solskinsrig, første forårsdag.

Bæredygtighed på iskortet

Bæredygtighed er i højsædet på Friskos iskort 2012, der i større udvalg end nogensinde, tilbyder Fairtrade og Rainforest Alliance certificerede is. Begge organisationer sikrer fair arbejdsforhold under produktionen med respekt for miljøet, og det står højt på listen hos Frisko.

På søndag kan danskerne blandt andet sætte tænderne i den nye Magnum Infinity Chocolate & Caramel, der både er bæredygtig og en personlig favorit hos Jakob S. Knudsen, der igen i år trækker i den røde Frisko-uniform og deltager i den store uddelingsfest.

Frisko Sommertid starter søndag d. 25. marts kl. 12.00 og fortsætter så længe, der er kampagne-is på lager i landets 195 7-Eleven butikker. Der er indkaldt engageret og is-elskende personale til alle butikker, der sammen med friske medarbejdere fra Frisko vil sørge for, at der deles flittigt ud af de velsmagende nyheder. Når du ikke at få del i de 65.000 gratis is, er der halv pris på hele Friskos iskort i alle 7-Eleven resten af dagen.

De tre nyheder, som 7-Eleven og Frisko uddeler gratis i anledning af Frisko Sommertid, er: Magnum Infinity Chocolate & Caramel, Calippo Shots og Cornetto Enigma Cookie.