Forsinkelser resten af dagen
Forsinkelser resten af dagen
Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
17. juli 2006 kl. 12:48
Der kører igen InterCity- og InterCityLyn-tog mellem Københavns Hovedbanegård og Høje Taastrup.
Der er tidligere mandag eftermiddag knækket en køreledning mellem Glostrup og Høje Taastrup, og det har medført store forsinkelser og enkelte aflysninger. Banedanmark har repareret køreledningen cirka kl. 16.30.
Passagererne skal dog forberede sig på, at den knækkede køreledning kan give afledte forsinkelser resten af dagen.
Forklaringen på de afledte forsinkelser er, at det er de samme tog, der fortsætter med at køre. Og selvom de returnerer umiddelbart efter, at de har nået deres endestation, har de svært ved at indhente de massive forsinkelser, de har oparbejdet tidligere på dagen.