Ifølge et notat fra Banestyrelsen, som Berlingske Tidende er kommet i besiddelse af, vil det årligt koste 3,1 mia. kr. i perioden 2005-2009 at bringe jernbanen tilbage på rette spor efter fire-fem års forsømmelser.

Til sammenligning har regeringen på næste års finanslov afsat 1,5 mia. kr. til formålet, og det beløb er endda 360 mio. kr. højere end i år. Hvis den nuværende politiske prioritering bevares, kommer især passagererne på S-banen og de sjællandske regionaltogsstrækninger til at lide under mærkbare uregelmæssigheder, skriver bladet.

”Det er ikke nok at sætte fokus på de slidte skinner. DSB er også afhængig af, at den øvrige del af infrastrukturen er i orden. Det vil sige signaler, sporskifter, fjernstyringsanlæg og køreledningsanlæg. Derfor må man ikke overse, at der også her er behov for at holde en høj standard.”

Sådan siger koncerndirektør i DSB, Johannes Pedersen, i en kommentar til weekendens meldinger om, hvad der skal til af bevillinger for at forny og vedligeholde det nedslidte skinnenet.

Med en målsætning om sikre, hurtige og komfortable tog er DSB stærkt afhængig af, at infrastrukturen er i orden, understreger Johannes Pedersen, og fortsætter:

”Vi kan ikke gå andre steder hen. Der er ikke andre leverandører i Danmark, og derfor har vi en klar interesse i, at Banestyrelsen får de nødvendige midler til at holde en tilfredsstillende standard. Når jeg fremhæver vigtigheden af også at interessere sig for signaler og sporskifter, skyldes det, at vi ofte her oplever de største problemer, fordi et svigt opstår pludseligt og kan lægge hele trafikken ned."

"Det kan vi ikke tage højde for. Men i de tilfælde, hvor sporene er i dårlig stand, og der må indføres hastighedsnedsættelser, kan det varsles god tid i forvejen, og det gælder som regel også i de situationer, hvor sporarbejder går i gang og vil påvirke trafikken.”