FolkeFerie på S-togsskinner

FolkeFerie på S-togsskinner

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
18. februar 2008 kl. 13:28

Det første S-tog med udendørs reklamer er nu på skinner. FolkeFerie.dk lokker som første annoncør med solskinsferie i syden.


Det første S-tog med reklamer susede ind på Hovedbanegården lidt i halv ni mandag morgen den 18. februar på vej mod Holte. På Hovedbanegården ventede et hold S-togsrevisorer sammen med blandt andre S-togs salgsdirektør Niklas Marschall og FolkeFerie.dks koncerndirektør Folmer Risager. Sidstnævnte indviede det reklamebeklædte tog med saks og rød snor, inden toget kørte videre nordpå.


Koncerndirektør i FolkeFerie.dk, Folmer Risager, er glad for, at toget med reklamerne endelig er ude at køre.


»Det er altid herligt at være først med noget. I denne her sammenhæng er det endnu mere afgørende at være pionerer. De traditionelle reklamers effekt er faldende og derfor er det så vigtigt, at man som annoncør hele tiden afsøger nye veje.«