Flere tog på banen fra på mandag
Flere tog på banen fra på mandag
Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
15. august 2008 kl. 14:24
To store sporarbejder slutter søndag aften. Det betyder, at DSB henholdsvis Østjylland og Kystbanen kører efter den normale køreplan fra på mandag.
Derfor vil bl.a. regionaltogene, der kører mellem Fredericia og Århus, igen være på banen, ligesom man kan rejse til eller fra Børkop, Brejning og Hedensted med regionaltog.
På Kystbanen er sporarbejdet også helt færdigt. Det betyder, at alle tog kører efter den normalt gældende køreplan.
Ligeledes vil DSB køre efter den normalt gældende køreplan på Sydbanen, således at de hurtigtog, som ikke kørte pga. risiko for varme skinner, bliver genindført.
Endvidere vil de fire daglige Euro-City tog-afgange køre til og fra Østerport Station, hvor det tidligere var til Hovedbanegården.