First Group bliver årets operatør

First Group bliver årets operatør

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
23. november 2006 kl. 10:36

First Group modtog den 16. november prisen som årets transportør i Skotland. Prisen blev uddelt af transportpublikationen "Transport Times".

Selskabet, der blandt andet driver ScotRail togtrafikken i Skotland, fik prisen for "dramatiske forbedringer i rettidighed, pålidelighed og kundetilfredshed".

Det er lykkedes for selskabet at reducere forsinkelser med 32 procent over en periode på 2 år, opnå en markant stigning i kundetilfredsheden og investere i modernisering af flere stationer.

Herudover modtog First ScotRail's værksted i Haymarket en pris for at have indført nye arbejdsgange, der har været medvirkede til en nedgang på 42 procent i forsinkelser og reduceret togforsinkelser på fjernstrækningerne med næsten 40 procent.

Og endelig fik First ScotRail's medarbejder, lokomotivfører John Hynd, prisen som Årets Transportmedarbejder.

First ScotRail's adm. direktør Mary Dickson udtaler i den forbindelse:
"Denne tredobbelte udmærkelse er en vidunderlig sejr og et bevis på, at vi bliver ved med at modtage ros for det arbejde, som First ScotRail's medarbejdere udfører. Vi er fast besluttet på at yde den bedste togservice i Skotland og disse priser er en anerkendelse af det hårde arbejde der gøres hver dag".