Færre tog på grund af stormen Bodil
Færre tog på grund af stormen Bodil
DMI har varslet kraftig storm. DSB følger retningslinjerne, som Banedanmark, der er ansvarlig for spor, signaler og køreledningsanlæg, har udstukket.
Det betyder, at der torsdag den 5. december kører færre tog på S-banen fra kl. 5, i Jylland og på Fyn fra kl. 9 og på Sjælland og Lolland-Falster fra kl. 12.
Formålet med at køre færre tog er, at vi hurtigere kan løse problemer forårsaget af stormen og på den måde reducere konsekvenserne for trafikken. DSB følger vejrudsigterne nøje og har en løbende dialog med Banedanmark, om udsigterne til at kunne opretholde trafikken,” siger DSB’s trafikinformationschef Tony Bispeskov.
Han opfordrer kunderne til at holde sig orienteret i dag og i morgen på Rejseplanen. Den er opdateret med de seneste ændringer fra onsdag den 4. december kl. 20.
S-togene kører efter weekendplanen torsdag
Det indebærer, at linjerne A, B, C og F fra torsdag morgen kører hvert 10. minut. Linjerne Bx, E og H er aflyste.
Læs om ændringerne hos DSB Fjern- & Regional og DSB Øresund på www.dsb.dk/trafik