Facebook – nu med Ud & Se
Facebook – nu med Ud & Se
Normalt bliver DSB’s prisbelønnede kundemagasin Ud & Se typisk nydt af læserne under togturen eller på togstationen. Men nu har læserne også muligheden for at nærkigge siderne via deres computerskærm, når de er på Facebook. Den nyeste udgave og de seneste 12 måneders udgaver af magasinet kan nu nemlig læses i en særlig e-paper-version på profilen, som du kan se via adressen www.facebook.com/omdsb
I den aktuelle februarudgave af magasinet kan du blandt andet læse et fyldigt portræt af musikeren Steffen Brandt, som i godt 30 år har fortalt os om os selv og hinanden – og alt det, man kan elske og hade ved Danmark. Nu fortæller Ud & Se om ham. Du også i magasinet blandt andet også møde nogle af de DSB-medarbejdere, der er med til at sikre, at vores kunder får en god rejse.
Ud & Se udkom første gang i april 1980 og fejrede derfor sidste år 30-års fødselsdag. Magasinet udkommer månedligt i cirka 190.000 eksemplarer og det månedlige læsertal er cirka 666.000.
Besøg DSB’s facebook-profil hér: www.facebook.com/omdsb