Få forsinkelser fredag morgen

Få forsinkelser fredag morgen

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
30. december 2005 kl. 07:04

I løbet af fredag formiddag bliver det efterhånden mest tørt vejr med mulighed for lidt eller nogen sol. Der er risiko for stedvise fygninger, og vi får let til frisk sydlig vind med temperaturer omkring frysepunktet. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut her til morgen.


Sne og isdannelser ude på strækningerne kan skabe mindre forsinkelser.


Status kl. 7.00 er, at:

Samtlige Øresundstog fra Malmø mod Københavns Lufthavn, Kastrup er forsinkede 15 til 20 minutter på grund af signalproblemer på Peberholm mellem Danmark og Sverige. Der vil - i det omfang, at det er muligt - blive indsat rettidige tog på Kystbanen fra Københavns Hovedbanegård mod Helsingør.

Der er ligeledes enkelte forsinkelser på mellem 15 og 30 minutter på Nordvestbanen mod Kalundborg og Sydbanen mod Nykøbing Falster.


En række regionaltog mellem Ringsted og Roskilde og retur er aflyst her til morgen på grund af risikoen for nye sporskifteproblemer i Ringsted. Passagererne henvises til regionaltog fra Nykøbing Falster og Vordingborg eller InterCity-tog fra Odense, der kører 10-15 minutter senere.


Lille Nord kører her til morgen kun mellem Hillerød og Snekkersten. Det vil sige, at togene er aflyst mellem Snekkersten og Helsingør.


S-tog kører stort set uden forsinkelser. Enkelte - det vil sige ganske få - tog er 8-10 minutter forsinkede.


Aflysninger:


Følgende tog er aflyst fredag morgen mellem Ringsted og Roskilde:


Regionaltog fra Ringsted mod Roskilde med afgang fra Ringsted kl. 7.19
Passagerer henvises til næste regionaltog fra Ringsted kl. 7.27, der stopper
ekstraordinært i Viby Sjælland og Borup

Regionaltog fra Ringsted mod Roskilde med afgang fra Ringsted kl. 8.23
Passagerer henvises til InterCity-tog fra Ringsted kl. 8.40, der stopper
ekstraordinært i Viby Sjælland og Borup

Regionaltog fra Roskilde mod Ringsted med afgang fra Roskilde kl. 7.40
Passagerer henvises til næste regionaltog fra Roskilde kl. 8.01, der stopper
ekstraordinært i Viby Sjælland  og Borup