Et skridt nærmere en rejsetidsgaranti

Et skridt nærmere en rejsetidsgaranti

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
20. december 2005 kl. 17:10

Transport- og energiminister Flemming Hansen, Forbrugerrådet og DSB mødtes i dag for at drøfte rammerne for en rejsetidsgaranti for de togrejsende. DSB præsenterede sit forslag for ministeren og Forbrugerrådet, som hilste forslaget velkomment. De fandt, at det imødekom de forventninger, der kan stilles til en tidssvarende rejsetidsgaranti.


Ministeren gav tilsagn om at ville sikre fælles minimumsbestemmelser for alle togrejsende uanset operatør og vil arbejde på, at jernbaneselskaberne kan iværksætte deres rejsetidsgaranti fra den 1. juli 2006.