Et af Danmarks største fordelsprogrammer har vokseværk
DSB’s fordelsgrogram, DSB Plus, er et af Danmarks største og mest populære fordelsprogrammer med attraktive rabatter, tilbud og et pointprogram.
I 2025 kom der 630.000 nye medlemmer til – og er nu oppe på 2,3 mio. medlemmer. Det er 32% flere end i 2024.
”Vi er enormt glade for, at så mange har valgt at blive en del af DSB Plus og få glæde af de mange fordele. Det viser, at vores indsats for at skabe værdi for vores kunder virkelig gør en forskel. DSB Plus er mere end bare rabatter – det er en oplevelse, der gør togrejsen endnu bedre,” fortæller Kundechef Charlotte Kjærulff.
I 2025 optjente DSB Plus-medlemmerne over 240 mio. point gennem køb af rejser. Point, der kan veksles til snacks, drikkevarer eller andet i en af de 70 7-Eleven-butikker, der er på DSB’s stationer.
Her er en top-5 over, hvad kunder har brugt deres point på: 237.000 vand/sodavand, 234.000 filterkaffer, 141.000 taquitos, 137.000 pølsehorn og 122.000 franske hotdogs.
Men også frugt, salater og skyr har været blandt de ting, kunderne har brugt deres point på i 2025.
En verden af fordele
Det er nemt at blive medlem af DSB Plus, og det koster ikke noget. Man tilmelder sig i DSB’s app eller dsb.dk og får adgang til fordele, der gør togrejsen både billigere og bedre.
Der er op til 25% rabat på forlystelser, museer, teater, biografer, overnatning, aviser, lydbøger og podcasts.
Fordelene aktiveres nemt gennem DSB’s app, som i 2025 er blevet endnu bedre med nye funktioner.
Det er muligt at check ind nemt i bus, tog, metro og letbane til rejsekortpriser. Og her optjener man også point, og appen kan checke dig automatisk ud, når din rejse er slut.