Ekstra billige Orange-billetter til rejsende på 65+

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
01. september 2021 kl. 10:02

Resten af året kan DSB’s kunder over 65 år få yderligere rabat på deres Orange-billetter, når de stiger toget. Det særlige tilbud gælder for rejser fra den 1. september og frem til den 31. december.

”Nu er det igen tid til at komme ud og få nye oplevelser og tage på besøg hos venner og familie. Derfor dette særlige tilbud, der skal byde de ældre kunder velkommen tilbage i toget – og forhåbentlig friste flere til at tage på opdagelse i landet,” siger kundechef i DSB Charlotte Saltoft Kjærulff.

Kunder over 65 år kan i forvejen få rabat på køb af togbilletter hos DSB, det gælder også for køb af Orange og Orange Fri-billetter.

I de kommende fire måneder er der yderligere rabat for køb af Orange-billetter, så der bliver tale om ekstra billige muligheder for at rejse.

”Tilbuddet dækker over meget lave priser til en gruppe, der har længe har skullet være forsigtige og passe på sig selv. Derfor får de nu mulighed for at komme billigt af sted, mens restriktionerne gradvist forsvinder i samfundet,” siger Charlotte Saltoft Kjærulff.

Læs mere om tilbuddet om halv pris på Orange-billetter til 65+ kunder