DSB vælger aflysninger frem for forsinkelser
DSB vælger aflysninger frem for forsinkelser
DSB aflyser for mange tog, skriver danske medier i dag. Det er imidlertid en bevidst strategi, når DSB aflyser tog. Det forklarer DSB's trafikchef Stig Friisbæk.
"Jeg vil gerne beklage, at kunderne indimellem oplever aflysninger, men der er som oftest ganske velbegrundet. Når vi aflyser tog, gør vi det som hovedregel for at undgå at forsinkelser spreder sig og rammer endnu flere kunder, og vi vælger typisk at aflyse mindre tog med få kunder og på strækninger, hvor kunderne har flere tog at vælge imellem," forklarer han.
De typiske årsager til forsinkelser og aflysninger er signalproblemer, tekniske fejl på togene og dårligt vejr. I 2010 var trafikken udsat for hårdt vintervejr i sammenlagt 3,5 måned, men de fleste aflysninger skyldes signalproblemer og tekniske fejl på togene. Eksempelvis aflyste DSB 2,5 procent tog i juli, hvor der var usædvanligt mange signalfejl.
"I en situation, hvor adskillige tog er forsinket - eksempelvis af en signalfejl - er vi nødsaget til at gribe ind og aflyse tog, eller risikerer vi, at endnu flere tog og kunder rammes af forsinkelser," siger Stig Friisbæk.
Fakta
Læs mere om forsinkelser og aflysninger her:
http://www.dsb.dk/om-dsb/virksomheden/togenes-rettidighed/
I december var 5,8 procent tog aflyste og 23,6 procent forsinkede.