DSB tager skarp afstand fra hastighedsoverskridelser
DSB tager skarp afstand fra hastighedsoverskridelser
Ekstra Bladet kan onsdag 15. september fremvise videooptagelser af GPS-hastighedsmålinger, som Arriva kører for DSB S-tog. Disse målinger dokumenterer angiveligt, at busserne kører alt for stærkt.
I DSB S-tog har optagelserne vakt vrede.
"Det har vi straks taget fat i. Det er helt uacceptabelt. Vi tager disse beskyldninger meget alvorligt, og jeg har allerede bedt om et møde i dag med Arriva, som må forsikre mig om, der straks bringes orden i sagerne. Kundernes - og de øvrige trafikanters - sikkerhed ligger os selvfølgelig meget på sinde," siger DSB S-togs administrerende direktør Gert Frost og fortsætter:
"Det er chaufførens og i sidste ende busselskabets ansvar at overholde fartgrænserne, og det skal de selvfølgelig som en helt given ting, og det regner vi selvfølgelig med er i orden, når vi entrerer med et af Europas største busselskaber. Når forholdene er undersøgt, og hvis dokumentationen holder, bør Arriva sørge for, at de pågældende chauffører ikke får lov til at køre bus."
Kørerplanerne for busserne er udarbejdet i samarbejde med Arriva på baggrund af en række test, således at buschaufførerne naturligvis kan nå frem i tiden og samtidigt overholde fartgrænserne.