DSB skærper sikkerheden

DSB skærper sikkerheden

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
22. november 2006 kl. 17:11
DSB har nu besluttet at indskærpe kravene til sikkerhedsprocedurerne efter den episode, der fandt sted på Roskilde Station søndag den 20. november, hvor en barnevogn satte sig i klemme i et af vores tog og kørte afsted fra perronen uden moren. 


Vi afventer fortsat, at politiets arbejde færdiggøres. Men selv om vi endnu ikke har politiets endelige konklusioner på sagen, har vi besluttet at tage det her signal så alvorligt, at vi omgående strammer op på sikkerhedsprocedurerne.

- Vi er frygtelig kede af den utryghed, denne sag har skabt, og vi har med det samme indskærpet over for vores personale, at alle procedurer, der skal sikre, at dørerne på togene er lukket og intet er i klemme, inden toget afgår fra perron, SKAL efterleves til punkt og prikke. Samtidig iværksætter vi en undersøgelse af mulighederne for yderligere at forbedre sikkerheden i forbindelse med dørlukninger ikke mindst på det ældre materiel, siger undersøgelsesleder Niels Hansen, og fortsætter:

-
 Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at passagerernes sikkerhed er alfa omega for DSB. Den kan og bliver der ikke gået på kompromis med.  

DSB 
kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvordan og hvorfor fejlen skete. Her afventer man politiets videre afhøringer og deres konklusioner.