Forbrugerrådet har netop udgivet en rapport, hvor ordningerne med Rejsetidsgaranti hos DSB og Arriva evalueres. Som led i evalueringen har DSB samarbejdet med Forbrugerrådet om en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt togpassagerer. Formålet med undersøgelsen har bl.a. været at afdække, i hvilket omfang togpassagerer og befolkningen generelt kender ordningerne

På baggrund af undersøgelsen er Forbrugerrådet kommet med 15 anbefalinger til DSB og Arriva om, hvordan Rejsetidsgarantien kan forbedres.

”Et langt stykke ad vejen er DSB enig i Forbrugerrådets anbefalinger og er allerede i gang med en række initiativer for at informere vores kunder yderligere om Rejsetidsgarantien. Som udgangspunkt fortsætter vi også gerne dialogen med Forbrugerrådet om at forbedre ordningen, hvor det er hensigtsmæssigt og kan lade sig gøre. Og endelig er der nogle elementer, som vi vil drøfte med vores pendlertalsmænd på et møde den 10.-11. maj”, fortæller salgsdirektør Bjørn Wahlsten.

En vigtig varedeklaration
Flere af Forbrugerrådets 15 anbefalinger drejer sig om informationen vedrørende Rejsetidsgarantien. På dette område er DSB i gang med at forbedre informationen til kunderne, både i forbindelse med billetsalg og togpersonale i toget. Desuden vil DSB drøfte muligheden for også at informere via højttalerne på stationerne med Banedanmark.

”DSB har ingen som helst interesse i, at Rejsetidsgarantien ikke er kendt af vores kunder. Tværtimod er det vigtigt for os, at kunderne kender ordningen, fordi den er en slags varedeklaration, som er med til at afstemme kundernes forventning til togrejsen. Den væsentligste grund til, at en del kunder ikke kender Rejsetidsgarantien i detaljer er, at vores tog har kørt godt i første kvartal, så der er ikke så mange, der har haft brug for den”, siger Bjørn Wahlsten.

Efter omfanget af tilmeldte til Pendler Rejsetidsgarantien at dømme kender DSB’s pendlere i høj grad til ordningen. Blandt pendlere på strækningen København – Roskilde – Ringsted – Odense – Fredericia – Århus, har over halvdelen i dag tilsluttet sig, mens det på strækningerne Kalundborg – København, Nykøbing F - København og Århus – Aalborg er mere end en tredjedel af pendlerne, der har tilmeldt sig. Sammenlignet med lignende ordninger i udlandet er tilslutningen relativt høj - og stadig flere melder sig til.

”Vi vil gerne have en tæt tilknytning til vores pendlere, så jo flere tilmeldte, des bedre. Men vi går ikke ind for automatisk tilmelding, sådan som Forbrugerrådet foreslår. Pendlerne må selv beslutte, om de har lyst til at udlevere deres cpr-nummer, så vi kan få adgang til deres NemKonto. Men vi vil gerne opfordre pendlerne til at tilmelde sig”, understreger Bjørn Wahlsten.

Enkelt eller kompliceret
Siden Basis Rejsetidsgarantien på enkeltrejser blev indført den 1. oktober 2006 og Pendler Rejsetidsgarantien den 1. januar 2007 har der været kritik af, at ordningerne var for komplicerede at gennemskue.

”Da pendlerne jo blot skal tilmelde sig én gang for alle og derefter automatisk får udbetalt godtgørelsen, er det jo egentlig ikke særlig kompliceret for dem. Og det er en misforståelse, at pendlerne – som Forbrugerrådet anfører – kun kan være tilmeldt én strækning. Man får kompensation for hele den strækning, man pendler, men for at gøre det enkelt skal pendlerne vælge én strækning som målestrækning. Og hvad angår Basis Rejsetidsgarantien er vi nødt til at forlange dokumentation for, at kunden rent faktisk har været forsinket”, siger Bjørn Wahlsten.

Forbrugerrådet anbefaler højere beløb som kompensation, men det nuværende niveau svarer præcis til det, som under forhandlingerne af Rejsetidsgarantien er aftalt med Forbrugerrådet. DSB udbetaler mere i kompensation, end man tidligere betalte i bod til Energi- og Transportministeriet for forsinkelser. Desuden giver garantien også mere end det niveau, der pt. er lagt op til i EU-kommissionens arbejde med en kommende forordning om rettigheder og forpligtelser ved internationale togrejser.

Led i en kæde af forsinkelser
Kompensation til kunder, der ikke når deres fly, står også på Forbrugerrådets forslagsliste. Men da der i forbindelse med en flyrejse er flere muligheder for at blive forsinket, fx ved check-in eller sikkerhedstjek, det vil være meget vanskeligt at dokumentere, at det lige præcis var togrejsen, der var skyld i, at man ikke nåede flyet. DSB har dog pr. kulance ydet kompensation for mistet flyforbindelse i enkelte tilfælde.

I samarbejde med Skånetrafikken har DSB udarbejdet en ordning, så også tog over Øresund omfattes af Rejsetidsgarantien, sådan som Forbrugerrådet anbefaler. Ordningen forventes at træde i kraft i løbet af sommeren 2007.

Handicappede er - i modsætning til hvad Forbrugerrådet anfører – naturligvis omfattet af garantien som alle andre. Men DSB vil meget gerne i dialog med både handicaporganisationer og Forbrugerrådet om handicappedes muligheder for at få kompensation som følge af f.eks. svigtende elevatorer eller svigtende assistance til at komme af eller på toget.