DSB kommer faktisk løvfald i forkøbet
DSB kommer faktisk løvfald i forkøbet
Blade på skinnerne hører efteråret til og med det også forsinkelser. Banedanmark gør, hvad de kan for at få renset skinnerne, men er ikke herre over, hvornår bladene falder.
Det ser smukt ud, når efteråret rammer Danmark og iklæder sig sin gyldne dragt. Men desværre har det smukke løvfald også en irriterende vane med at falde ned på skinnerne, hvor bladene smatter ud og bliver til en klæbrig masse, der bliver ligeså glat som brun sæbe.
Den fedtede masse besværliggør igangsætninger og øger togenes bremselængde. Udover at det medfører irriterende forsinkelser for DSB's kunder, medfører det også bremseflader på hjulene, dvs. at hjulene kun slides på ét sted, hvilket gør hjulene på toget ovale. Løvfaldet betyder også fordybninger i skinnerne. Når toget forsøger at accelerere, kører hjulene på det samme sted pga. det fedtede føre, og så kommer der starthuller i skinnerne. Både bremseflader og starthuller er kostbare at udbedre. Der er derfor rigtig mange penge at spare for både DSB og Banedanmark ved at rense skinnerne.
Banedanmark har i en årrække om efteråret kørt med en skinnespulingstrolje, der renser skinner med en højtryksspuler, der sprøjter kalkholdigt vand på skinnerne. Kalken sandblæser skinnerne og sikrer togene et bedre ’vejgreb’.
Kortvarig glæde
DSB har tidligere lavet særkøreplan på den hårdt ramte Kystbanestrækning, hvor man lagde ekstra tid ind i køreplanen for at forhindre forsinkede tog.
»Det er meget svært at forudsige, hvornår bladene falder. Derfor vil vi i år udelukkende satse på Banedanmarks skinnespulingstroljer,« siger trafikchef i DSB Erling Weber Jensen.
Banedanmark har fire skinnespulingstroljer til rådighed, som er placeret i henholdsvis Hellerup, Roskilde, Fredericia og Århus. Problemet med skinnespulingstroljerne er, at øjeblikket efter, at de har renset skinnerne, kan skinnerne blive fedtet til igen, hvis det bare blæser en anelse.
»Tirsdag nat havde Banedanmark renset skinnerne på Grenaabanen, hvilket betød, at vi kørte fint fra klokken 05 til klokken 07 om morgenen. Så begyndte det at blæse en smule, og skinnerne blev fedtet til igen med forsinkelser til følge,« siger Erling Weber Jensen, der fortæller, at det løvfald ikke kun er et dansk fænomen, men et problem alle lande med mange træer døjer med.
Afhænger af vejret
Jens Peter Slotmann, der er banemester fra Banedanmark, er ansvarlig for skinnespulingstroljen på de sjællandske regionaltogsstrækninger og de hårdest ramte strækninger på S-banen. Han triller ud med skinnespulingstroljen om natten for at rense skinnerne.
»Det er vejret, der afgør mængden af løvfald. Det værste, vi ved, er hård nattefrost og stivkuling, som får næsten alle bladene til at falde af på en enkelt nat,« siger banemesteren fraVedligeholdelsescenter Hellerup.
Forsinkelser pga. løvfald på skinnerne udgør 0,2 pct. af DSB's samlede forsinkelser på årsbasis.