DSB indfører rejsetidsgaranti fra 1. oktober 2006
DSB indfører rejsetidsgaranti fra 1. oktober 2006
Allerede fra 1. oktober indfører DSB en Basis Rejsetidsgaranti, der kommer til at gælde for alle DSB's rejsende.
Basis Rejsetidsgarantien supplerer den service DSB allerede leverer i dag, hvis DSB's tog bliver forsinket eller aflyst, f.eks. i form at taxaboner og erstatningskørsel med bus.
En særlig rejsetidsgaranti for togpendlere forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2007.I en kommentar til den nye ordning siger salgsdirektør i DSB, Bjørn Wahlsten:
"Når kunden kan vælge mellem en ny billet eller kontant erstatning lægger DSB sig markant over de minimumskrav, som Transport- og Energiministeriet stiller til rejsetidsgaranti. DSB håber dermed at kunne bevare mange tilfredse kunder, selvom der indimellem er problemer i togdriften," siger salgsdirektør Bjørn Wahlsten.