Smukt ser det ud, når vinteren pakker Danmark ind i sne. Men det giver samtidig store problemer for trafikken, sporskifterne kan fyge til og til-isede koblinger kan gøre det vanskeligt for lokomotivførerne at koble vogne til og fra.

For at sikre at vores kunder kommer hurtigt og sikkert frem har DSB og Banedanmark etableret et vinterberedskab, der træder i kraft, når Danmarks Meteorologiske Institut varsler snestorm og -fygning.

DSB og Banedanmark indkalder ekstra mandskab
DSB indkalder ekstra mandskab til at køre, klargøre og vedligeholde vores tog, vi har eksempelvis en reserve af lokomotivførere siddende standby i de store stationsbyer. Derudover sætter vi orange sneposer på koblingerne for at undgå, at de fryser til og vanskeliggør lokomotivførernes arbejde med at koble vognene til og fra.

På S-togene sprøjter vi frostvæske på indstigningsdørene, og vi varmer koblingerne op med el-varme.

Sporskifterne fyger til
Når sporskifterne fyger til, resulterer det i store forsinkelser, fordi det forhindrer togene i at benytte vigespor og perronspor på stationerne. På Københavns Hovedbanegård fletter hovedsporet fra Valby eksempelvis ud i otte perronspor, som der er adgang til via sporskifter.

Banedanmark varmer sporskifterne op med el eller gas for at undgå, at de fyger til. Fyger det rigtig meget, sender de alt disponibelt mandskab ud for at feje sporskifterne fri for sne. Der er dog langtfra mandskab nok til at feje alle sporskifterne, og derfor er Banedanmark nødsaget til at prioritere. De vigtigste sporskifter er dem, der deler en strækning i to. Et godt eksempel er Ringsted, hvor jernbanerne fra Korsør og Nykøbing Falster fletter sammen til én.

Sneplovene rydder op til tre meter høje driver
DSB’s lokomotiver og togsæt er udrustet med sneplove, der er i stand til at rydde op til 75 centimeters sne.

Tæt snefygning kan resultere i, at flere meter høje driver lægger sig som en dyne hen over skinnerne på især de nord- og sydgående strækninger. Det er mere end, hvad togene kan klare, og det kan være nødvendigt at aflyse enkelte togafgange. I sådanne tilfælde indsætter Banedanmark otte store sneplove, der er placeret på strategiske steder rundt om i landet. Sneplovene, der rydder sne i op til tre meters højde, er ikke udstyret med motorer, og snerydningen sker derfor i tæt samarbejde med DSB, der stiller lokomotivførere og vores kraftige MY-lokomotiver med 1.950 hestekræfter til rådighed for Banedanmark.

I de helt ekstreme vintre, hvor der nogle steder samler sig snedriver på over tre meters højde, kører DSB kun vital trafik, og Banedanmark indsætter deres fire sneslynger, der er i stand til at overkomme selv de værste snedriver. Sneslyngerne, der er specialkonstrueret til snerydning i lande som Østrig og Schweiz, er udstyret med skarpe rotorblade, der suger sneen op og kaster den ud til siden.

Køreplanerne tager højde for mindre forsinkelser
Køreplanerne indeholder også et vinterberedskab, der er nemlig lagt lidt ekstra tid til, der gør det muligt at indhente mindre forsinkelser på 5-10 minutter. Alligevel kan forsinkelser ikke undgås helt, men problemerne er ofte større for trafikken på landevejen og i luften, end de er for DSB.