DSB bestikker sig ikke til fred
DSB bestikker sig ikke til fred
Flere medier skrev tirsdag, at DSB betaler/bestikker fodboldbøller for at få fred. Det er ikke rigtigt, og det er derfor på et forkert grundlag, at trafikpolitiske ordfører udtaler sig.
Alle kan få rabat. DSB tilbyder bl.a. Orange billetter, hvor rabatten er større end den, fodboldtilskuerne har opnået. Med rabat følger en række betingelser, og det gælder både Orange, hvor udbuddet er størst i god tid før rejsen, og grupperejser, der forhandles individuelt af DSB Specialrejser.
Med hensyn til rejser til fodboldkampe arrangerer DSB specialrejser for mennesker, der i samlet flok rejser af sted for at se en fodboldkamp. Da der er tale om mange mennesker, kan gruppen opnå en stor rabat. Det er der ikke noget nyt i, og DSB kan refere til en række andre store transportopgaver, hvor der er indgået særlige aftaler. Rabatniveau vil DSB af konkurrencemæssige hensyn naturligvis ikke oplyse, men det kan være på niveau med de bedste tilbud på Orange billetter.