Dobbeltdækkertog over Storebælt med god plads
Dobbeltdækkertog over Storebælt med god plads
Dobbeltdækkertoget mellem København og Århus med tre afgange fredag eftermiddag, har stadig god plads til passagerer, når det forlader Hovedbanegården. Det samme gælder også, når togene søndag eftermiddag kører tre afgange fra Århus til København.
Dobbeltdækkerne er sat ind for at aflaste de ofte overfyldte IC3-tog, der kører samme strækning.
Indtil videre har kun en lille del af DSB’s kunder opdaget de mange ledige pladser i dobbeltdækkeren, som ikke kræver pladsreservation. Eneste forskel i forhold til turen med IC3-toget er, at der ikke er togstewardesser om bord. Man skal altså huske at købe mad og drikke inden turen, der har samme rejsetid som de almindelige IC3-afgange.
Som en service vil togpersonalet fremover stå klar på perronen og gøre opmærksom på de ledige pladser i Dobbeltdækkertoget.
Afgang fra København sker fredag 14.56 – 15.56 – 16.56 standser ikke i Valby, Høje Taastrup, Roskilde, Nyborg og Middelfart.
Afgang fra Århus sker søndag 16.52 – 17.52 – 18.52 standser ikke i Korsør, Roskilde, Høje Taastrup og Valby.
Af journalist Morten Brunsgaard Bek