Brobygning mellem Give og Thyregod giver længere rejsetid
Brobygning mellem Give og Thyregod giver længere rejsetid
I næste uge må togene holde sig tilbage mellem Give og Thyregod. Vejdirektoratet bygger nemlig motorvejsbro over jernbanen mellem d. 3. og d. 9. maj. For kunderne på strækningen mellem Struer og Fredericia betyder det et skift til bus mellem Thyregod og Give. Lukningen af sporene mellem Thyregod og Give betyder, at kunderne mellem Struer og Thyregod skal med toget 15-30 minutter tidligere end efter den ordinære køreplan.
Kunder på vej fra Fredericia mod Herning/Struer ankommer 15-30 senere end forventet.
»Vi ved godt, at den forlængede rejsetid kommer ubelejligt for vores kunder, og vi beklager meget, at vi ikke har haft mulighed for at fortælle om ændringerne før nu,« siger Regionschef i DSB Jørgen D. Rasmussen.
Vi arbejder på højtryk
»Vi gør alt, hvad vi kan, for at få fat i og informere de kunder, der har allerede har planlagt og bestilt deres billetter til rejser i den pågældende uge, så de ikke kommer for sent til deres tog. Desuden arbejder vi på højtryk for at få et hold af infoguider klar, der vil stå på flere af stationerne og hjælpe og rådgive kunderne om, hvordan de når deres togforbindelser. Og allerede nu ligger der en særkøreplan klar,« siger Jørgen D. Rasmussen.
Kunder, der rejser med toget mellem Give og Fredericia/København, kan regne med den normale køreplan.
Se mere om de ændrede rejsetider på dsb.dk eller rejseplanen.dk