Bredbånd og gratis kørsel til S-togs kunder

Bredbånd og gratis kørsel til S-togs kunder

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
17. april 2008 kl. 17:12

Der skal være flere fordele ved at køre med S-toget.
Derfor tilbyder S-tog nye og eksisterende kunder med periodekort en eller to måneders gratis kørsel ved oprettelse af fast eller mobilt bredbånd hos Telia. Det koster 0 kr. i oprettelse.


DSB S-togs salgsdirektør Niklas Marschall synes, at der længe er blevet gjort for lidt for de faste kunder, så dette tilbud bliver ikke det sidste, lover han.


»Det næste store bliver tillægstjenester, så vi kan belønne vores gode faste kunder, F.eks. skal kunder med periodekort kunne køre ubegrænset i alle zoner efter et bestemt tidspunkt. Selv om man kun har betalt for 2 eller 3 zoner, « siger Niklas Marschall.


Ideen bag er, at det skal være nemmere at være kunde og samtidig fylde S-toget på de tidspunkter, hvor der normalt ikke er mange kunder.


Niklas Marschall er ikke bange for at give køb på DSB S-togs brand ved samarbejde med kommercielle virksomheder som Telia.

»Vi laver kun tiltag, der giver en merværdi for vores kunder under rejsen. Så længe vi gør det, mener jeg ikke, at vi sælger ud af vores værdisæt. Vi gør kun det, kunderne forventer af os, nemlig at vi varetager deres interesser,« siger Niklas Marschall.
 
I kampagneperioden vil du kunne se to togsæt med hver fire vogne køre rundt med Telialogo på forskellige strækninger af S-togsnettet.


Se mere om tilbuddet om fast og mobilt bredbånd på www.dsb.dk/telia