Billige togbilletter til Naturens Dag

Billige togbilletter til Naturens Dag

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
25. august 2009 kl. 10:15

DSB tilbyder returbilletter med 20 procent rabat på Naturens Dag, søndag den 13. september

Svampetur, snapsetur, ålepicnic, vandretur og kronhjortetur... der er masser af gode og gratis tilbud i hele landet, når Naturens Dag løber af stablen søndag den 13. september.

DSB tilbyder returbilletter med 20 procent rabat på Naturens Dag
Det er Danmarks Naturfredningsforening, som sammen med en række andre grønne foreninger står bag de mange arrangementer. Og DSB støtter op om dagen med et nyt produkt, Natur Event billetten. Det er en særlig billet, der giver de rejsende 20 procent rabat sammenlignet med standard togbilletten.
Om baggrunden for initiativet siger salgsdirektør Anne-Lise Bach Sørensen:
"Vi vil gerne markere, at DSB er en grøn virksomhed, der tager vare på miljøet. Vi har en forventning om, at mange af deltagerne i arrangementerne den 13. september også er motiverede for at bruge en miljøvenlig transport i form af toget. Derfor byder vi velkommen med Natur Event billetten i vores tog"


Fakta om billetterne
Natur Event billetten gælder søndag den 13. september. Billetten giver 20 procent rabat på en returbillet og gælder til rejser med DSB, DSB S-tog og Arriva. Natur Event billetten kan dog ikke købes til lokale rejser indenfor Hovedstadsområdet. Billetten sælges i alle betjente DSB salg og i DSB Kundecenter på telefon 70 13 14 15.