Billig togtur med familien – hver lørdag
Billig togtur med familien – hver lørdag
Hver lørdag året ud indfører DSB en Familiebillet til 499 kr., hvor op til to voksne og fire børn kan rejse tage med toget sammen. Billetten gælder i 24 timer, så hvis det er til en dagstur, så dækker billetten turen ud og hjem. Hvis både ud- og hjemrejsen sker på en lørdag kan rejsen klares med to familiebilletter, hvilket godt kan betale sig, når eksempelvis familien skal ugevis på ferie på tværs af landet på DSB’s strækninger.
”Vi prøvede billettypen af i påsken, hvor vi kunne se, at kunderne tog godt imod muligheden for i samlet flok at stige på toget og komme rundt i landet. På den baggrund har vi besluttet at gøre det til et fast tilbud hver lørdag året ud,” siger Aske Wieth-Knudsen, der er chef for Forretningsudvikling i DSB.
Trods navnet behøver de rejsende på DSB’s Familiebillet ikke at være i familie med hinanden. Billetten gælder for to voksne og fire børn under 16 år, der skal minimum rejse et barn og en voksen på billetten. Hvis der skal en hund med på turen, kan den komme med på billetten som et af de fire børn.
”Med billetten kan familien eller den gruppe, der skal rejse sammen, få en tur, hvor ingen skal koncentrere sig om trafikken undervejs, men kan koncentrere sig om at være sammen,” siger Aske Wieth-Knudsen.
På flere udvalgte 7 Eleven butikker er der en goodiebag til de yngste rejsende på billetten, den indeholder en malebog og farveblyanter til at få tiden til at gå. Posen kan fyldes yderligere op med udvalgte varer med 20 pct. rabat.
Billetterne gælder til alle DSB’s regional, IC- og ICLyntog hver lørdag – hele lørdagen. Den er eksklusiv pladsbillet, da den ikke er til èn bestemt afgang, men gælder til ét døgn fra kl. 04 om morgenen.
Her er mere om DSB Familiebillet