Billetter fra storm gyldige tirsdag
Billetter fra storm gyldige tirsdag
DSB kunder med gyldig billet fra mandag den 28. oktober klokken 15.00, kan benytte billetten i løbet af tirsdag den 29. oktober for at nå frem til den planlagte endestation. De pågældende billetter er gældende frem til klokken 23.00 tirsdag. Pladsbilletter udstedt mandag er dog ikke gyldige.
”Vores kunder skal naturligvis have en mulighed for at nå frem på deres købte billet, men jeg vil også understrege at de må forvente trængsel på en del tog, da der vil være ekstraordinær mange rejsende i morgen”, siger Tony Bispeskov og fortsætter:
”Tilbuddet gælder frem til klokken 23.00 tirsdag – så der er mulighed for at planlægge rejsen som den passer bedst. Jeg vil dog opfordre rejsende der kan, til at se bort fra de tidlige afgange – for vi kommer til at køre med en reduceret køreplan fra morgenstunden”, siger Tony Bispeskov.