Transportminister Lars Barfoed (K) udelukker ikke yderligere investeringer i den kollektive trafik,men forventer tværtimod, at den i fremtiden yder et endnu større bidrag til Danmarks CO2-regnskab. 

Et bredt politisk flertal bestående af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten står bag et historisk stort forlig, der tilfører 94 milliarder kroner til investeringer i jernbaner, broer og veje frem til 2020. Med den faste forbindelseover Femern Bælt og Metro City-ringen når det samlede beløb op på hele 154 milliarder kroner, hvoraf to tredjedele går til den kollektive trafik. DSB i dag har mødt transportminister Lars Barfoed (K) til en snak om trafikinvesteringsplanen. Har du fået alt det, du gerne ville have med i trafikinvesteringsplanen?

»Vi kunne sagtens have identificeret endnu flere projekter til at forbedre infrastrukturen i Danmark. Men der er altså bare en øvre grænse for, hvor mange ressourcer, der er til rådighed, dels selvfølgelig økonomisk, men også inden for eksempelvis projektering og styring, og hvor mange af sådan nogle store projekter, vi kan have kørende på én gang. Og når det er sagt, synes jeg, at vi når rigtig langt for de 94 milliarder kroner, vi har sat af frem til 2020. Et af de initiativer, jeg har lagt særligt vægt på i forhandlingerne, er parkeringsfaciliteterne ved stationerne, hvor vi i forståelse med DSB afsætter én milliard kroner, som vi får ind gennem salg af DSB's overtallige ejendomme. Det er fuldstændig afgørende for mig – også i relation til diskussionen om kørselsafgifter– at vi som kunder har en reel mulighed for at komme billigt eller gratis af med bilen ved stationen, og det er samtidig et projekt, vi kan iværksætte her og nu.«

Fremrykke offentlige investeringer?

Der er her tale om investeringer i en størrelsesorden og med en tidshorisont, der gør, at DSB's kunder kommer til at vente adskillige år på forbedringerne. Ser du nogen muligheder for at fremrykke offentlige investeringer i disse krisetider?

»Det giver ikke mening at tale om at fremrykke nogle af de helt store anlægsprojekter, fordi tilløbstiden er så lang.«

»Når vi eksempelvis beslutter, at vi vil reducere rejsetiden med tog mellem de store byer til én time, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det ikke er noget, der sker fra den ene dag til den anden. De fleste forbedringer på jernbanen slår først for alvor igennem efter 2021, hvor det nye signalsystem er udrullet, og hvor vi er fri af begrænsningerne i det nuværende system.«

»Taler vi fremrykning af projekter, er det derimod nogle af de mindre vedligeholdelsesprojekter, vi skal ned at have fat i, og her er der blandt afsat en pulje på 150 millioner kroner til renovering og vedligeholdelse af broer og veje. Jeg vil også gerne fremhæve hastighedsopgraderingen af Sydbanen, hvor vi har fremrykket en bevilling, så anlægsarbejdet finder sted sideløbende med det allerede planlagte sporarbejde til sommer. Det giver nogle synergieffekter og mulighed for besparelser.«

»Tilsvarende forventer jeg, at vi kan gennemføre udbygningen af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød inden for en kortere årrække.«

2/3 til kollektiv trafik

Nu nævner du selv broer og veje. Synes du, at der er opnået den rette balance mellem grøn og sort trafik i aftalen?

»Ja, det mener jeg, der er. Ligeså vel, som der er nødvendige investeringer på jernbanen, er der også nogle stærkt tiltrængte investeringer på vejene med i aftalen.Der er afsat cirka 2/3 til kollektiv trafik og 1/3 til vejtrafik, og det kan godt være, at vi skal investere endnu mere grønt i de kommende år. Det vil jeg ikke udelukke.«

CO2

Hvorfor er der ikke opstillet nogle selvstændige CO2-mål i aftalen?

»Regeringen præsenterer en klimahandlingsplan til efteråret, hvor der vil blive taget hånd om CO2-udfordringen for hele den ikke-kvotebelagte sektor.«

»Forinden skal vi have foretaget en grundig analyse, hvor det bedst betaler sig at spare. Det er jo ikke nødvendigvis bedre, fordi det er dyrt. Vi kan ligeså godt plukke de lavthængende frugter og sætte ind der, hvor det er billigst.«

»Under alle omstændigheder forventer jeg, at vi skal bidrage massivt fra transportområdet.«

Styrkelse af busserne

Oppositionspartierne med Socialdemokraterne og SF i spidsen fremhæver, at det er deres fortjeneste, at der er afsat en milliard kroner ekstra til bedre fremkommelighed for busserne. Hvad siger du til det?

»Nu synes jeg jo helt grundlæggende, vi skal betragte trafikinvesteringsplanen som en bred politisk aftale, som vi er fælles om, men det er da rigtigt, at det er nogle af oppositionspartierne, der har ønsket de her særlige puljer, og det synes jeg kun er godt.«

»En styrkelse af busserne – og en samordning mellem busser og tog – er vigtig, fordi de er hinandens forudsætninger.«

København - Ringsted

Der er ikke taget konkret stilling til kapacitetsudvidelsen mellem København H og Ringsted, og valget af linjeføringen er udskudt til efteråret. Hvor sandsynligt er det, at det bliver en ny bane over Køge?

»Meget tyder på, at det bliver den løsning, men der er ikke truffet nogen endelig beslutning, og et par af partierne i forligskredsen har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet. Der er foretaget en miljøundersøgelse, som er i høring for øjeblikket, og forligskredsen træffer en beslutning til efteråret.«

Odense og Århus på én time

I aftaleteksten er der afsat 25 millioner kroner til blandt andet at undersøge mulighederne for at nedbringe rejsetiden med tog mellem Odense og Århus til én time, men der følger ikke nogen anlægsbevilling med. Hvornår kan vi forvente den?

»Vi har iværksat analyser af den nord- og sydgående trafik i Jylland og den øst- og vestgående trafik mellem landsdelene, som vi skal kende resultaterne af først. Vi er nødsaget til at overveje, hvordan vi bedst løser kapacitetsproblemerne. Om det er ved at udbygge de eksisterende vej- og jernbaneforbindelser, eller om vi skal etablere en fast forbindelse over Kattegat – et gigantisk projekt til over 100 milliarder kroner – eller måske en bro mellem Bogense og Juelsminde, er det for tidligt at sige noget om endnu.«

»Lad os nu sige, at det bliver det sidste, så er der ikke nogen grund til at investere i den eksisterende linjeføring, og derfor er det også det strategisk rigtige
valg at udbygge delstrækningen mellem Odense og Århus som den sidste.«