Aftentimer med færre S-tog

Aftentimer med færre S-tog

Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
07. juni 2006 kl. 16:10

I Hellerup skal Banedanmark gøre nye vendespor klar til brug. Det betyder desværre, at der bliver længere mellem S-togene i aftentimerne.


Siden årsskiftet har Banedanmark arbejdet med at bygge nye vendespor til Ringbanens S-tog ved Hellerup Station. Det er en del af forberedelserne til en ny S-togs-køreplan fra januar 2007, hvor vi kan køre med S-tog hvert 5. minut på Ringbanen.


Det nye anlæg skal testes færdigt og integreres i stationens signalsystemer, og mens det foregår, kører der af sikkerheds-mæssige årsager kun én S-togs-linje hvert 20. minut i hver retning via Hellerup.


Færre S-tog i aftentimerne
Testen startede i pinsen og fortsætter i aftentimerne frem til og med søndag 11. juni. Trafikken omlægges gradvis i timerne op til testen starter - det tager nemlig noget tid at tynde ud i S-togs-trafikken, så alle togene kører efter den særlige køre-plan, når tiden er inde. 


Aftentimerne er derfor følgende cirka tidsrum:


  • onsdag - torsdag - fredag fra ca. kl. 18 
  • lørdag og søndag fra ca. kl. 15.30.

Vi råder dig til at tage af sted 20 minutter før normalt, hvis der er noget bestemt, du skal nå.


S-tog og S-togs-busser
Der kører kun en S-togs-linje via Hellerup – Hillerød hvert 20. minut.
Linje B kører mellem Hillerød – Høje Taastrup.
Linje B+ kører lørdag som normalt - den bliver ikke berørt af omlægningen.
Linje A og linje E kører kun mellem Østerport - Hundige/Køge i aftentimerne. Linje A+ kører lørdag som normalt.


Tag med Kystbanen
- hvis du skal via Klampenborg, Hellerup, Østerport, Nørreport og København H.


S-togs-busser Klampenborg – Hellerup
Der kører S-togs-busser i stedet for S-tog mellem Hellerup og Klampenborg. I busserne er der ikke plads til cykler og kun begrænset plads til barnevogne. På Ringbanen kører S-togene desværre kun hvert 20. minut mellem Hellerup og Ny Ellebjerg.   


Frederikssund/Ballerup – Farum
Linje C kører mellem Ballerup og Buddinge.
Linje H og H+ kører som normalt.


Du kan få en særlig køreplan på stationen
- og se den på dsb.dk/trafikinfo.


Får du brug for information undervejs på turen, kan du kontakte os via Servicetelefonen på perronen eller via tlf. 70 13 14 15.


Sporændring udsat en uge
Vi havde forventet, at du efter 11. juni igen kunne tage S-tog mod Nørrebro/Ny Ellebjerg fra perron 7/8 i Hellerup. Der går desværre endnu en uge, for Banedanmarks endelige klargøring af det nye sporareal er blevet forsinket. Arbejdet ventes nu afsluttet den 18. juni.


S-togene berøres ikke planmæssigt af de afsluttende aktiviteter, som foregår ved vendesporene i Hellerup.