Aflysninger i Sønderjylland
Aflysninger i Sønderjylland
Vær opmærksom på, at indholdet på denne side kan være uaktuelt.
14. juli 2007 kl. 19:33
Indtil videre er regionaltog mellem Rødekro og Padborg og InterCity-tog mellem Rødekro og Sønderborg aflyst og erstattet med busser.
Indsættelsen af busser betyder, at rejsetiden er op til en time længere end normalt.
EuroCity- og EuroNight-tog til og fra Tyskland kører, men det er med forsinkelser.
Årsagen er, at Banedanmark har mistet styringen med signalerne på Tinglev Station efter en kortslutning og mindre brand i en relæhytte fredag. En relæhytte indeholder sikringstekniske installationer til brug for fjernstyring af signaler og sporskifter.
Færre aflysninger søndag
Sikringsteknikerne fra Banedanmark er på stedet, og de er i gang med at udbedre skaderne.
Banedanmark forventer, at det i løbet af søndag er muligt at genoptage regionaltogstrafikken mellem Rødekro og Padborg - dog fortsat med forsinkelser. InterCity-togstrafikken mellem Rødekro og Sønderborg forventes tidligst genoptaget i løbet af mandag.
Kørsel på strækninger med uvirksomme signaler må højest ske ved 40 km/t mod normalt op til 180 km/t, og det medfører store forsinkelser. Ikke kun for de kunder, der rejser lokalt, men også for de kunder, der benytter togene nord for Rødekro. Det er på den baggrund, at der er truffet beslutning om at indsætte busser lokalt.