Aflysninger i Nordjylland frem til torsdag morgen
Aflysninger i Nordjylland frem til torsdag morgen
Den seneste melding fra Banedanmark er, at DSB kan genoptage driften i begge spor mellem Langå og Randers fra i morgen tidlig.
Det ene spor på strækningen har været spærret siden i går aftes på grund af en alvorlig vridningsfejl, der blev opdaget under Banedanmarks kørsler med den særlige kvalitetsmålevogn.
Fejlen er opstået i en jernbaneoverskæring i Stevnstrup, hvor Banedanmark er i færd med at ilægge nyt spor.
Som en konsekvens af at der kun er ét spor at køre i, er InterCity-tog aflyst mellem Århus og Lindholm i dag onsdag. Til gengæld standser InterCityLyn-tog ved samtlige DSB-stationer mellem Århus og Lindholm og fortsætter videre til Frederikshavn.
På grund af generel slitage i sporet er rejsetiden mellem København og Århus forlænget 5-10 minutter, ligesom der resten af onsdagen må påregnes større forsinkelser nord for Århus.
Læs mere på Trafikken lige nu under Køreplaner og trafikinformation.