Trivsel i balancen mellem arbejde, fritid og familieliv

Personalegoder i DSB

Sundhed og Trivsel

I DSB tror vi på, at sunde medarbejdere trives bedre både på job og hjemme. Jo bedre vi har det, jo mere overskud har vi også på jobbet og til vores kunder og kolleger.

 

Fitness og træning

Fri træning i vores fitnesscenter i Telegade og på Københavns Hovedbanegård.

Vi betaler for medlemskab til enten PureGym eller Jernbanefritids motionscentre. Du skal bare betale skatteværdien.

 

Motion og foreninger

Jernbanefritid tilbyder dig og din familie at deltage i en masse events, f.eks. Jernbanemesterskaberne i orienteringsløb, eller E-bike enkeltstart. Du kan også blive medlem af Hovedstadens Jernbane-Idræt.

Andre motionsklubber, du kan blive en del af, er Telegadeløberne, kollegafodbold og cykelnørderne. Du kan selvfølgelig også deltage i vores årlige DHL-event.

Vi har desuden en kunstforening og forskellige sociale arrangementer

 

Sundhedsforsikring og forebyggende behandling

Du bliver automatisk omfattet af vores sundhedsforsikring, der dækker:

  • behandling af skader eller psykologisk krisehjælp både i din arbejdstid og fritid.
  • forbyggende behandlinger

 

Kantineordning m.m.

Vi har kantineordninger på mange af vores lokationer. Her tilbydes et sundt og bæredygtigt udvalg, og nogle steder kan du købe mad med hjem.

Kaffe, the og frugt er også gratis på de fleste af vores lokationer.

 


 

"Vores DHL-event giver mig mulighed for at møde de kollegaer, som jeg kun ”ser” på mail - og her dyrker vi fællesskabet en sommeraften i august, som opleves endnu stærkere, når vi alle er samlet i vores røde trøjer."

Louise Mansø – HR-konsulent

 


Tag toget som et bæredygtigt valg

Selvfølgelig støtter vi den grønne transportform, og derfor har de fleste af vores medarbejdere mulighed for at få et frikort til at rejse med DSB – Ja, selv vores medarbejdere, som er gået på pension, har mulighed for fribefordring som pensionist.

Vi tilbyder også gode rabatter til udenlandsrejser med toget og fribilletter, hvor du kan tage familien gratis med toget i Danmark.

 

Vi er en fleksibel arbejdsplads

I DSB ønsker vi at være en fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til at arbejde der, hvor opgaven løses bedst muligt. Formålet er at sikre, at alle motiveres og trives samtidig med, at vi er effektive. Hvis dit job giver mulighed for hybridarbejde, tilbyder vi, at du kan arbejde hjemmefra eller et andet sted fra i op til to dage om ugen, hvis opgaverne tillader det. Vores hovedkontor ligger i Høje Taastrup, tæt på offentlig transport, i lyse og indbydende kontorer med ”free seating” i din hjemmezone.

 

En arbejdsplads med ordnede forhold

DSB er ejet af danskerne, har en bestyrelse - og kører på kontrakt med staten, men vi er opbygget som en kommerciel virksomhed.

Som selvstændig offentlig virksomhed har vi selvfølgelig ordnede forhold og efterlever gældende lovgivninger.

Som medarbejder ansættes du efter gældende overenskomst. Ansættes du som leder, følger vi funktionærlovens regler.

Alle medarbejdere får pension i DSB og vi følger ferielovens regler og tilbyder også den 6. ferieuge.