Overskud i hverdagen

Vi passer på dig, så du har overskud til at passe på dig selv og din familie, når du kommer hjem fra arbejde.

Fri træning for alle

Vi vil gerne have, du har det godt. Det handler ikke kun om, at du trives med at gå på arbejde. Din sundhed har også stor betydning for dit velbefindende, og derfor får du fri træning i PureGym eller Jernbanefritid. Du skal bare betale skatteværdien.  

Hvis du ikke er vant til at komme i et fitnesscenter, kan det godt være lidt svært at komme i gang selv. Har du en aftale med en kollega om at træne, bliver det pludseligt meget nemmere at komme afsted. 

Du kan også træne frit med dine kollegaer i vores fitnesscenter i Telegade, Taastrup og på Københavns Hovedbanegård. Eller blive en del af Telegadeløberne, kollegafodbold og cykelnørderne. Du kan selvfølgelig også løbe med i det årlige DHL-løb. 

Tag toget gratis

De fleste af vores medarbejdere kan få et frikort til at rejse med toget. Både DSB’s, GoCollectives og Nordjyske Jernbaners tog. Også mange af de medarbejdere, der er gået på pension, kan frit rejse med toget. 

Hvis du vil med toget til udlandet, får du gode rabatter. Og skal familien med på togtur herhjemme, kan du få særlige fribilletter til både små og store. 

Vi passer på dig


Når du bliver ansat i DSB, får du en Sundhedsforsikring, så du og dine børn kan få forebyggende behandlinger og hjælp, hvis I bliver syge.  

I kan fx få speciallægebehandlinger, psykologhjælp, fysioterapi, operationer og genoptræning.   

Sund mad i kantinen

Vi har kantineordninger på mange af vores lokationer, så du kan spise dig mæt i en sund og bæredygtig menu. Nogle steder kan du købe maden fra frokosten med hjem. 

Kaffe, the og frugt er også gratis og i nærheden på de fleste af vores lokationer.  

Sundhedstilbud

Som en del af vores sundhedstilbud i 2025 tilbyder vi både tobak- og nikotinstopkurser samt sundhedstjek til alle medarbejdere. Tobak- og nikotinstopkurserne er designet til at støtte medarbejdere, der ønsker at stoppe med at bruge tobak eller nikotin, mens sundhedstjekket giver indsigt i din sundhedstilstand og hjælper dig med at tage proaktive skridt mod et bedre helbred.

Gratis influenzavacciner

For at sikre vores medarbejderes sundhed tilbyder vi gratis influenzavacciner hvert år før influenzasæsonen. Vaccinationen er en vigtig del af vores indsats for at beskytte vores medarbejdere mod influenza og fremme et sundt arbejdsmiljø.


En fleksibel arbejdsplads

Hvis du bedst løser en opgave hjemmefra, kan du arbejde hjemme i det omfang, dit job tillader det, eller fra et andet sted i op til to dage om ugen. Filosofien bag togdøren lyder, at glade medarbejdere, er mere motiverede og effektive medarbejdere. 

Ansættelsesforhold efter bogen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst. Bliver du ansat som leder, følger vi funktionærlovens regler. 

Alle medarbejdere får pension i DSB. Vi følger ferielovens regler og tilbyder også den 6. ferieuge.