Job i DSB

Vi søger nye kolleger med nye tanker

Job i DSB

I DSB ved vi, at arbejdsglæde smitter. Når du er glad for at gå på arbejde, gør du en større indsats, og du spreder glæden og gejsten videre til dine kolleger. Når du er glad for dit arbejde, så mærker kunderne det også. Vi vil og skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi respekterer, anerkender og inspirerer hinanden, og hvor der er muligheder for dem, der kan og vil gøre en forskel.

Vi er 88 forskellige nationaliteter i DSB med en bred vifte af faglige baggrunde. Der er fx håndværkere, der sørger for, at togene kommer på skinnerne. Der er ingeniører, der planlægger den daglige drift af togene. Der er eksperter i it-afdelingen, der blandt andet udvikler og supporterer it-løsninger, der gavner kunder og kolleger. Der er lokomotiv- og togførere, der møder kunderne i togene og hjælper dem med at gøre rejsen tryg, enkel og bekvem. Og der er servicemedarbejdere i vores Kundeservice, der gør alt, hvad de kan for at svare på kundernes spørgsmål og tvivl. Bare for at nævne nogle eksempler på, hvem vi er.

Fælles for alle er målet om at få det hele til at køre 24/7 – 365 dage.

Skal vi nå vores mål, kræver det, at vi hele tiden bliver bedre. Som medarbejder og leder hos os får du derfor mulighed for at udvikle dine kompetencer løbende. Så du får de personlige og faglige udfordringer og muligheder, der fremmer din udvikling, og sikrer, at DSB får de bedste medarbejdere.

DSB er med andre ord et tilbud til dig, der ønsker at få det hele til at køre.

Jobagent

Hvis vi ikke lige har et ledigt job, der passer til dig, kan du tilmelde dig vores jobagent.

Med jobagenten får du en mail, hver gang vi har en jobannonce, der matcher dine ønsker. Så kan du søge direkte på det pågældende job.

Tilmeld dig til Jobagent