Modernisering af Hovedbanegården skal give større tryghed

En gennemgribende renovering og nyt design skal gøre det lettere at finde vej og mere behageligt at opholde sig i landets største banegård – med bedre overblik og øget tryghed for de rejsende.

Københavns Hovedbanegård skal være et mere trygt sted at opholde sig – både mens der renoveres, og når den omfattende modernisering står færdig.

Hver dag passerer omkring 100.000 mennesker gennem den historiske bygning fra 1911. I de kommende år forventes tallet at stige til op mod 140.000 daglige rejsende. Derfor er arbejdet med at fremtidssikre Hovedbanegården allerede i gang, og tryghed er et centralt fokus i hele projektet.

I dag oplever mange rejsende Hovedbanegården som uoverskuelig. Smalle korridorer mellem butikker og mørke indhak kan gøre det svært at orientere sig – og for nogle også utrygt.

Det er netop det, der nu skal ændres.

En mere moderne banegård
”Hovedbanen er i dag lidt en rodet affære, hvor det kan være svært at orientere sig. Nogle kan måske tænke: Er det her en hovedbanegård eller et butikscenter? Det vil vi lave om på,” siger Lars Gøtke, underdirektør for DSB Ejendomme.

De nuværende fire butikspavilloner med snævre passager imellem bliver erstattet af færre og mere åbne strukturer. Det skal skabe bedre overblik og mere plads til de rejsende.

”I stedet for smalle midterkorridorer åbner vi op og skaber større rum. Det giver bedre flow og en oplevelse af mere tryghed,” siger han og tilføjer:

”Vores mål er, at Hovedbanegården skal føles som en moderne banegård med tydelig skiltning og plads til de mange mennesker, der bruger den hver dag.”

Arkitektur med fokus på tryghed
Hos AFRY Architects, der står bag det nye design i samarbejde med DSB, er intentionen den samme: færre kroge og flere åbne, lyse områder

”Vi har sammen med DSB arbejdet ud fra, at færre butiksområder og større, åbne rum giver den bedste oplevelse for passagererne,” siger Tine Kjærulff Bay, kreativ direktør i AFRY Architects DK.

De eksisterende butikspavilloner fjernes og nye opføres i træ, som samtidig spiller bedre sammen med den oprindelige arkitektur.

”Det bliver en markant opgradering, hvor vi fjerner steder, der kan opleves som skumle eller utrygge. I stedet får man en mere overskuelig og indbydende banegård med bedre belysning og tydelige opholdszoner,” siger hun.

Et centralt element i renoveringen er netop, at der kommer nye venteområder i hallen, hvor rejsende kan opholde sig med udsyn til informationsskærme.

”Venteområderne indrettes som rum i rummet, hvor man både har overblik og føler sig lidt skærmet fra strømmen af mennesker,” siger Tine Kjærulff Bay.

Tryghed under ombygningen
Renoveringen er som nævnet allerede i gang og vil stå på frem mod 2028. Og i hele byggeperioden er der også fokus på trygheden.

DSB arbejder målrettet med skiltning og wayfinding, så kunderne nemt kan finde rundt – også når dele af stationen er afspærret.

”Vi bruger blandt andet byggehegn aktivt til skiltning og sørger for ekstra guidning ved større begivenheder med mange rejsende,” siger Anne-Marie Thaysen, brand- og designansvarlig i DSB.

Målet er, at rejsen gennem stationen skal være så enkel og overskuelig som muligt – også midt i byggeriet.

Målet med renoveringen er også at ændre det visuelle udtryk, så Hovedbanegården i højere grad signalerer transportknudepunkt frem for shoppingcenter.

”Det bliver de rejsende og deres behov, der kommer i fokus. Man vil stadig kunne købe en sandwich og en kop kaffe, men det er rejsen, der er i centrum,” siger hun.

Et konkret eksempel er, at billetsalget flyttes til en mere central placering med tydelig skiltning, så det er lettere at finde. Samtidigt tones der ned for de øvrige butikkers facade og skiltning.

Når moderniseringen er færdig, skal Hovedbanegården være lettere at bruge, mere overskuelig og mere tryg at opholde sig i – både for pendlere, turister og alle andre, der passerer gennem bygningen.

”Med flere åbne rum, bedre skiltning, tydeligere information og færre uoverskuelige områder er ambitionen, at vi vil gøre Hovedbanegården til et sted, hvor man føler sig tryg på rejsen,” slutter Anne-Marie Thaysen.