Blev udredt som 28-årig: Julie har fået neurodivergens på DSB’s dagsorden

Som voksen blev trafikplanlægger hos DSB Julie Mortensen udredt for ADHD og autisme. For hende blev det starten på en ny selvforståelse og et opgør mod at føle sig forkert. Og for DSB blev det startskuddet til en indsats målrettet langt flere ansatte, end man havde regnet med.

Da Julie Mortensen for lidt over et år siden sendte en mail til HR, satte hun gang i en helt ny indsats målrettet neurodivergente ansatte hos DSB.

I en alder af 28 år var hun blevet udredt for ADHD og autisme, og nu stod det klart for hende, at der er en årsag til, at hun passer anderledes ind i omverdenen – med dens mange krav og forventninger – end mange andre.

”Det var en befrielse at få diagnoserne og endelig forstå, at der er en årsag til, at jeg er, som jer er. Verden omkring mig er ikke indstillet på den samme måde, som jeg er. Og det har givet mig nogle knubs undervejs,” siger Julie Mortensen, der arbejder som trafikplanlægger i DSB.

Med en ny forståelse af sig selv, kunne hun også tydeligt se, at DSB ved at skrue på nogle små knapper, som hun udtrykker det, kan gøre arbejdsdagen langt nemmere for hende og andre i en lignende situation.

” Jeg har svært ved at forstå sociale koder og kutymer, som jeg bruger meget energi på at navigere i.

Julie Mortensen, trafikplanlægger i DSB

En anderledes hjerne
Julie er nemlig langt fra alene om at have en hjerne, der fungerer anderledes end flertallets. Op mod 20 procent af befolkningen anslås at være neurodivergente – et begreb, der bl.a. dækker over ADHD, autisme, angst og ordblindhed. 

Derfor skrev hun til DSB’s HR-afdeling for at gøre dem opmærksom på nogle af de udfordringer, hun møder i sit arbejdsliv.

For mens hun er usædvanlig god til mønster- og systemgenkendelse, der gør hende i stand til at se en lige vej igennem store mængder data, er hun mere end normalt udfordret på andre områder.

Ting, der for flertallet betragtes som indlysende eller irrelevante, kan volde besværligheder og anledning til usikkerhed og frustrationer hos hende.

”Jeg har svært ved at forstå sociale koder og kutymer, som jeg bruger meget energi på at navigere i. Og jeg har et stort behov for at vide, hvorfor en opgave skal laves, og hvorfor vi gør, som vi gør,” siger hun og uddyber, at særligt det sidste kan opleves som et ønske om at udfordre arbejdsgange eller autoriteter på en arbejdsplads.

Men sådan er det ikke, forklarer hun.

”Jeg skal bare have hele forklaringen med for at forstå meningen med en opgave. Til gengæld kan jeg så koble nogle ting sammen, som andre måske ikke har tænkt på. Jeg ser mønstre og sammenhænge langt tidligere end de fleste andre, men omvendt har jeg brug for at koble tingene sammen for at enkeltdele og detaljer falder på plads,” siger Julie Mortensen, der har arbejdet hos DSB i fem år.

” Vi blev hurtigt klar over, at der her var et område, hvor vi kunne gøre tingene bedre og smartere,

Nanna Wenøe Henriques, HR-udviklingskonsulent hos DSB

En vigtig indsigt
Hos DSB’s HR-afdeling blev Julies mail modtaget med en form for aha-oplevelse.

For mens den store gruppe af neurodivergente danskere udgør en betydelig del af arbejdsstyrken - særligt i en stor virksomhed som DSB - er det ikke en gruppe, der tidligere har fået den store opmærksomhed.

Men andre ord var her et felt med et stort udviklingspotentiale, fortæller HR-udviklingskonsulent hos DSB Nanna Wenøe Henriques:

”Vi blev hurtigt klar over, at der her var et område, hvor vi kunne gøre tingene bedre og smartere,” siger Nanna Wenøe Henriques.

Siden Julies mail tikkede ind, har man hos DSB derfor i gangsat en række netværksmøder, hvor medarbejdere med ADHD og autisme med fast interval inviteres til fagligt relevante oplæg og socialt fællesskab, hvor de kan dele deres oplevelser og erfaringer.

Netværksmøderne viste sig hurtigt at være uhyre populære, også hos Julie Mortensen.

”Det er enormt rart at høre andre fortælle deres historier. Det giver en særlig følelse af fællesskab og af, at man ikke er alene i verden. Og at man sagtens kan have en karriere og blive taget seriøst, selvom man har en diagnose,” siger hun.

Udover netværksforløbene tilbyder DSB muligheden for lederkurser i at forstå neurodivergente medarbejde. Og begge dele har der været en overvældende stor interesse for, fortæller Nanna Wenøe Henriques.

”Vi har virkeligt ramt en nerve med den her indsats, og vi er blevet overvældede over den store interesse. Jeg tror, det skyldes, at de fleste mennesker kan se sig selv eller nogen, de kender, i det, og derfor er det et område, mange gerne vil blive klogere på,” siger hun og uddyber, at man også har udarbejdet en liste med arbejdsmæssige hjælpemidler målrettet neurodivergente ansatte.

Udvalget indeholder bl.a. markedets bedste noice-cancelling høretelefoner, stressreducerende krammebolde og særlige computerskærme, der mindsker sanseoverbelastning.  

Vil udvide tilbuddene
Fordi DSB er blandt de første virksomheder i Danmark til at udvikle en målrettet indsats omkring neurodivergens, udvikler indsatsen sig i takt med, at man bliver klogere på de ansattes behov, fortæller Nanna Wenøe Henriques.

Allerede nu har indsatsen dog fået flot anerkendelse, da DSB’s i maj i år vandt Finans Impact Social Responsibility Award for deres arbejde med social ansvarlighed og inklusion.

Og mens man for nuværende har fokus på ADHD og autisme blandt DSB's kontoransatte, er det planen at udvide kurser og tilbud til også at omfatte DSB's mange håndværkere, fortæller Nanna Wenøe Henriques:

”Det her er et område, som vi kommer til at arbejde meget mere. Neurodivergente mennesker bruger al deres energi på at passe ind, så vi vil gerne vise, at vi ser dem, og anerkender deres behov. Og mens det ikke er alle rammer, vi kan lave om på, så kan vi gøre vores til, at vores neurodivergente medarbejdere bedre kan være i dem,” slutter hun.