62-årige Ole blev genansat hos DSB: ”De slipper ikke så let af med mig”

Hos DSB er der stort fokus på at se muligheder fremfor begrænsninger, når det kommer til ansættelse af folk med særlige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Det er ikke mindst en fordel for DSB selv.

Efter 20 år hos DSB blev lokomotivfører Ole Herlufsen en nat pludseligt ramt af et krampeanfald.

Det viste sig, at anfaldet skyldtes søvnapnø, og han fik derfor lov at køre igen. Men to år senere blev han ramt af endnu et anfald, hvilket betød, at han kom ind under reglerne for mistanke om epilepsi.

I 2021 fik han derfor besked om, at han af sikkerhedsmæssige årsager ikke længere måtte fremføre tog.

For den i dag 62-årig Ole Herlufsen var det en ærgerlig besked, men han var ikke færdig med DSB endnu, fortæller han.

”Jeg kan sagtens passe et arbejde, så jeg søgte en masse andre stillinger hos DSB. Og efter otte måneder lykkedes det heldigvis at finde et andet job,” siger Ole Herlufsen, der i dag arbejder med catering hos DSB Service og Retail.

Her sørger han bl.a. for, at forplejning kommer af og på togene, og selv om det ikke er det samme som selv at styre toget, er han tilfreds med arbejdet. For det er stadig tog, og så sætter han stor pris på sammenholdet med kollegaerne.

”Da jeg kom tilbage, var det som at komme tilbage til sin familie, for jeg kendte mange folk. Det var rart, at jeg ikke skulle starte forfra et nyt sted,” siger han.

” Nu har jeg jo bidt mig fast igen, så de slipper ikke så let af med mig.

Ole Herlufsen, DSB Service og Retail

Erfaring bliver brugt
At DSB valgte at genansætte ham på trods af, at han ikke just er en vårhare længere, er han taknemmelig for.

Men han kan også se fordelen i, at hans erfaring kan blive brugt i andre funktioner internt i DSB ift. eksempelvis kundeservice, fortæller han.

”Hos DSB er det vigtigt, at man er punktlig og har orden i sine sager, og det har jeg vist før, at jeg har. Samtidigt kender jeg DSB indefra, og har en forståelse for, hvorfor tingene skal gøres på bestemte måder,” siger Ole Herlufsen.

Hvor længe han fortsætter med at arbejde, ved han ikke endnu, men krampeanfaldende er stoppet, han er ved godt helbred, og humøret er også højt, fortæller han.

”Nu har jeg jo bidt mig fast igen, så de slipper ikke så let af med mig.”

Plads til alle
At DSB ansætter folk, der af forskellige årsager såsom alder, køn, handicap og sygdom kan have særlige udfordringer ift. adgangen til arbejdsmarkedet, er en klar strategi.

Det fortæller Jesper Møller Aamand, der er ledelses- og udviklingskonsulent i DSB. For målet er, at DSB som arbejdsplads skal afspejle samfundet.

Han forklarer, at DSB’s formål ”Plads til alle på rejsen mod det bæredygtige” derfor også dækker over, at DSB er en inkluderende arbejdsplads, der arbejder for at undgå de benspænd, der kan være for nogle grupper på arbejdsmarkedet.

Det kan være folk, der som Ole har oplevet sygdom, men det gælder bredt for folk, der kan have udfordringer med at komme i arbejde.

” Vi gør meget ud af at sikre, at vi hos DSB er opmærksomme på folks muligheder fremfor deres begrænsninger. Den bedste kandidat er nemlig ikke altid den, man først for øje på,

Jesper Møller Aamand, ledelses- og udviklingskonsulent i DSB

Fokus på muligheder
Som en del af den strategi hjælper DSB’s rekrutteringspartnere de ansættelsesansvarlige ledere med at blive bevidste om bias ved ansættelse af nye medarbejdere, fortæller Jesper Møller Aamand.

På den måde arbejder DSB på at undgå, at de har blinde vinkler og fordomme med, når kandidaterne skal udvælges.

Dertil har DSB også meldt sig som samarbejdspartner med en STU-skole for unge med særlige behov. Samarbejdet betyder, at man i DSB’s IT-afdeling tager praktikanter ind med eksempelvis autisme eller aspergers syndrom.

De unge fra STU-skolerne har nemlig ofte nogle særlige kompetencer inden for IT, som DSB har brug for, forklarer han. Og som en inkluderende arbejdsplads handler det om, at DSB er i stand til at se værdien i den enkelte medarbejder.

”Vi gør meget ud af at sikre, at vi hos DSB er opmærksomme på folks muligheder fremfor deres begrænsninger. Den bedste kandidat er nemlig ikke altid den, man først for øje på,” slutter Jesper Møller Aamand.