Ungdomskort i app

Vi har en god nyhed!

Når du bestiller dit ungdomskort via mitungdomskort.dk, og det er DSB, der udsteder kortet, skal du aktivt vælge om du ønsker kortet på App eller om du ønsker at få tilsendt kortet.  

Afhængig af adresserne på din bopæl og dit uddannelsessted, vil du i bestillingsflowet blive bedt om at downloade én af to forskellige app:

  • Mit Ungdomskort app hvis du bor og studerer i samme takstområde på Sjælland. Det kan enten være Hovedstadsområdet zone 1-99, Vestsjælland zone 101-199 eller Sydsjælland og Lolland, Falster og Møn zone 201-299.
  • DSB app hvis du bor og studerer i to forskellige takstområder

Sådan får du dit Ungdomskort i Mit Ungdomskort app

- gælder for dig der bor og studerer i samme takstområde på Sjælland

  • Når du bestiller ungdomskortet på mitungdomskort.dk, skal du downloade appen
  • Det gør du ved at scanne den QR kode, som bestillingsystemet giver dig, med din mobiltelefon.
  • Alternativt kan du selv downloade Mit Ungdomskort i App Store eller Google Play 
  • Når du har modtaget en sms om at kortet er klar til levering skal du åbne appen og følge anvisningen

Fra Plastikkort til Mit Ungdomskort app – sådan gør du

- gælder for dig der bor og studerer i samme takstområde på Sjælland

  • Log ind på mitungdomskort.dk med NemID
  • Find feltet med mobilnummer under fanen ”Dine oplysninger”
  • Indtast eller kontrollér at dit mobilnummer svarer til det nummer, som dit Ungdomskort skal leveres til
  • Tryk på knappen: Skift til app leveringstype under fanen ”Dine Ungdomskort”
  • Scan koden under ”Levering” med din smartphone eller download Mit Ungdomskort app i App Store eller Google Play 
  • Du får først leveret kortet i appen fra din næste kortbestilling. Dit nuværende plastikkort kan ikke blive vist i appen 
  • Når du har modtaget en sms om at kortet er klar til levering skal du åbne appen og følge anvisningen

Sådan får du dit Ungdomskort i DSB app

- gælder for dig der bor og studerer i to forskellige takstområder

  • Når du bestiller ungdomskortet på mitungdomskort.dk, skal du downloade appen
  • Det gør du ved at scanne den QR kode, som bestillingsystemet giver dig, med din mobiltelefon.
  • Alternativt kan du selv downloade DSB app i App Store  eller Google Play
  • Når du har modtaget en sms om at kortet er klar til levering skal åbne DSB app og gå ind under menupunktet DSB kort. Her kan du hente Ungdomskortet

 Fra plastikkort til DSB app - sådan gør du:

  • Log på mitungdomskort.dk med NemID
  • Find feltet med mobilnummer under fanen ”Dine oplysninger”
  • Indtast eller kontrollér at dit mobilnummer svarer til det nummer, som dit Ungdomskort skal leveres til
  • Tryk på knappen: Skift til app leveringstype under fanen ”Dine oplysninger”
  • Scan koden under ”Levering” med din smartphone eller download DSB app i App Store eller Google Play
  • Du får først leveret kortet i appen fra din næste kortbestilling. Dit nuværende plastikkort kan ikke blive vist i appen 
  • Når du har modtaget en sms om at kortet er klar til levering skal åbne DSB app og gå ind under menupunktet DSB kort. Her kan du hente Ungdomskortet

Her finder du dit Ungdomskort i DSB app

I DSB app i hovedmenuen finder du ”DSB kort”. Her ligger dine Ungdomskort. Dine Ungdomskort kommer automatisk, når du har indtastet og verificeret dit mobilnummer. Når du bestiller kortet til app, vil det tidligst være synligt 4 dage før 1. gyldighedsdato.

Du kan også følge os på facebook.com/dsbungdk 

Undgå kontrolafgift med Glemt kort

Tilmeld dig servicen Glemt kort, og undgå kontrolafgift, hvis din telefon er løbet tør for strøm, eller hvis du har glemt den.

Takstgrænser og takstområder

LUK

Rejser mellem landsdelene 

Danmark er inddelt i takstområder. Hvis du rejser inden for et takstområde, er det lokale trafikselskab, der fastsætter din pris og udsteder din billet. Rejser du derimod hen over en takstgrænse mellem takstområderne (de grå eller stiplede grå streger på landkortet), fastsætter vi i DSB prisen, og du kan købe en billet eller kort hos os. Se zonekort med takstområder og takstgrænser.

Sjælland, Lolland, Falster og Møn er et stort takstområde

DSB kan også udstede billetter og kort indenfor dette takstområde. Se zonekort for Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Bruger du rejsekort, behøver du ikke tænke på takstområder og takstgrænser. Dog har de betydning for din rejsepris.  

Læs mere om takstgrænserne og takstområder for rejsekort 

Spørgsmål og svar

  • Hvis du har fået leveret dit Ungdomskort i app og alligevel ikke skal bruge det, så skal du sende en mail til Ungdomskort@dsb.dk hvori du oplyser følgende:

    • At du ikke længere ønsker kortet
    • Kortets Stamkortnummer
    • Perioden, hvor kortet er gyldigt

    Ungdomskortet betragtes som benyttet, hvis det vises på din smartphone i gyldighedsperioden. Ønskes fuld tilbagebetaling, skal rettes henvendelse før kortets første gyldighedsdag. Rettes der henvendelse efter kortets sidste gyldighedsdag, er tilbagebetaling ikke mulig. 

Læs mere om Ungdomskort i app