Du må gerne medbringe din hund eller kæledyr
Du må gerne medbringe din hund eller kæledyr
Personalets anvisninger skal til enhver tid følges
Der kan gælde andre regler end nedenstående hvis du rejser med andre selskaber end DSB - Du kan læse mere om reglerne i de Fælles Landsdækkende Rejseregler under afsnit 5.
Værd at vide når du rejser med dyr
Hunde og mindre dyr, der under hele rejsen er i en transporttaske, transportkasse eller bur, kan medbringes gratis. De maksimale mål på tasken eller kassen er de samme som bagage (100*60*30 cm). Hverken dyr i snor eller i taske, må placeres på sæderne i toget. Man må have flere små hunde med, hvis de under rejsen er i samme kasse/taske.
Medbringer du en hund, der ikke transporteres i taske eller bur, skal den være i snor og du skal købe en børnebillet (12-15 år).
Dyrefri områder
I toget er der piktogrammer, der markerer, hvor du må medtage hunde og/eller andre smådyr. Markeringen gælder også, hvis du medtager smådyr eller en lille hund i tasker/bure mv
Stillezonerne, & DSB ‘1 er altid dyrefri områder. Blandt andet af hensyn til allergikere.
Service- & førerhunde
Rejser du med servicehund eller førerhund, er det gratis.
Servicehunde eller førerhunde må gerne være i de dyrefri områder på DSB 1’ (dog ikke i DSB 1’ Stillezone).
Spørgsmål & svar
-
Hvis du rejser med en stor hund på Standard i InterCity og InterCityLyn, er det en god idé at købe Pladsbillet til hunden. På den måde sikrer du, at der er plads til hunden på gulvet foran sædet. I InterCity og InterCityLyn, hvor sæderne er over for hinanden, reserverer du plads til hunden over for din egen plads. I de InterCity og InterCityLyn, hvor sæderne er i flyopstilling, reserverer du plads til hunden ved siden af din egen plads. Læs om Pladsbillet