Lyt til vores nye podcastserie – produceret i samarbejde med Børsen – om, hvordan topledere i nogle af Danmarks største virksomheder balancerer vækst, værdier, ansvar og eftertanke.
De temaer, som toplederne deler i podcasten, er ikke kun relevante i bestyrelseslokalet. De mærkes også i praksis – som hos DSB, der hver dag har ansvaret for at få hverdagen til at hænge sammen for flere hundredetusinde kunder. Når vi træffer beslutninger, handler det både om at gøre det nemt, hurtigt og bekvemt for vores passagerer at tage plads i toget og om at tage ansvar for den samfundsmæssige opgave, vi er sat i verden for.
Over 5 episoder kommer vi helt tæt på beslutningerne i toppen af dansk erhvervsliv. Både de svære valg, dem man husker i årevis og de beslutninger, der former en karriere.
-
Roskilde Festival og DSB om at balancere bæredygtige værdier og kommercielle mål
tredje episode af ’Bag Beslutningen’ har Sofie Rud besøg af Roskilde Festival Gruppens direktør, Signe Lopdrup, og DSB’s bæredygtighedschef, Aske Wieth-Knudsen. De deler ud af deres erfaringer med at føre en bæredygtig forretningsstrategi i en kompleks virkelighed, hvor der ikke findes en facitliste – og hvor hensyn til klima, kunder og kerneforretning indimellem trækker i hver sin retning. Hvad gør man, når bæredygtige værdier møder virkelighedens kompromiser? Lyt med og bliv klogere.
-
Scandic Hotels og DSB om ledelse, der balancerer de mange og den enkelte
I anden episode af ’Bag Beslutningen’ taler Sofie Rud med Jens Mathiesen, CEO i Scandic Hotels, og Charlotte Saltoft Kjærulff, kundechef i DSB, om deres erfaringer med at lede to af landets største servicevirksomheder. Få et særligt indblik i et ledelsesrum, hvor håndteringen af mange forskellige kundebehov kræver en stærk kultur, hurtig problemløsning – og den helt rette balance mellem digitale løsninger og menneskeligt nærvær.
-
GreenMobility og DSB om vækst, prisstrategier og ansvar
I denne første episode af ‘Bag Beslutningen’ taler Sofie Rud med Kasper Gjedsted, CEO i Green Mobility, og Jens Visholm, kommerciel direktør i DSB. En samtale, der kredser om de valg, der kan sikre vækst - men også koste dyrt. Fra fyringsrunder til prisstrategier og grøn omstilling får du et sjældent indblik i beslutningerne, hvor ansvar, bundlinje og værdier nogle gange kolliderer.