Guide

- sådan fungerer bruttolønsordningen

Få dine transportomkostninger trukket fra din bruttoløn spar op til 50%

Erhvervskortet er et resultat af de gældende skatteregler, som betyder, at alle danske arbejdsgivere i private virksomheder og kommuner kan tilbyde et grønt og økonomisk attraktivt personalegode - uden omkostninger for virksomheden.

Som medarbejder får du et årskort til bus, tog og metro, som er indkøbt af din arbejdsplads og finansieret via et månedligt træk i din bruttoløn. Du sparer skatten og får oveni en fast årsrabat på 11,3%. For dig betyder det måske en besparelse på helt op til 50% på dit pendlerkort.

Din samlede individuelle besparelse afhænger bl.a. af afstanden mellem din bopæl og din arbejdsplads. Da du ikke samtidig kan få kørselsfradrag, er Erhvervskortet typisk en økonomisk fordel for dig, der dagligt pendler max. 30 km (60 km t/r) – også modregnet et eventuelt mistet kørselsfradrag. Beregn din besparelse og se beregningsdetaljer via Erhvervskortberegneren.

Ofte stillede spørgsmål om Erhvervskort

  • Erhvervskortordningen er en mulighed i alle private virksomheder samt kommuner, mens statsejede virksomheder pt ikke har mulighed for at tilbyde personalet denne type skattefri personalegoder. Den enkelte virksomhed/kommune afgør til hvilke personalegrupper ordningen tilbydes.

  • Når Metro-selskabet åbner for Cityringen, træder ændringer i kraft der påvirker de øvrige trafikselskaber, og således også DSB Erhvervskort. Alle der benytter mindst én af zonerne 1-4 skal tage stilling til tillægget i forbindelse med tilmelding eller næste årlige fornyelse. Erhvervskort (med gyldighed i zone 1-4) der er bestilt inden 1. oktober 2019 vil gælde uden tilkøbt tillæg frem til kortets udløbsdato.

    Læs mere om Metro-tillægget på DOTs hjemmeside

    For at Erhvervskort der bestilles efter 1. oktober skal kunne bruges til at pendle med Metroen i zone 1-4, pålægges et tillæg på 80 kr. pr. 30 dage. I forbindelse med bestilling/fornyelse af kort er det muligt at fravælge dette tillæg, men så gælder kortet kun som rejsehjemmel i tog og bus.

    Hvis du efter 1. oktober bestiller Erhvervskort uden Metro-tillægget, men ønsker at benytte Metro i zone 1-4 på en enkelt rejse, kan du købe en tillægsbillet til 12 kr. pr rejse i DSB app'en.

    Læs mere om Metro-tillægget på DOTs hjemmeside

  • Erhvervskortet indkøbes af din arbejdsgiver og (tilbage)betales via et månedligt træk i din bruttoløn. Skattefordelen og muligheden for en særlig årsrabat oveni på 11,3% giver en solid økonomisk besparelse på kortere afstande og i de fleste tilfælde også på mellemlange pendlerafstande (op til 50 km t/r) - også modregnet et eventuelt mistet kørselsfradrag.

  • Priser for erhvervskort 2019 - 365 dage

    Gyldige pr. 01.02.2019

    Standard Pris for 365 dage DSB 1' (Kystbanen) Pris for 365 dage 
    2 zoner 4.263 kr.  2 zoner 9.121 kr. 
    3 zoner 5.665 kr.  3 zoner  10.523 kr.  
    4 zoner 7.556 kr.  4 zoner  12.414 kr.  
    5 zoner 9.172 kr.  5 zoner  14.030 kr.  
    6 zoner 10.793 kr.  6 zoner  15.651 kr.  
    7 zoner 12.735 kr.  7 zoner  17.593 kr. 
    8 zoner 14.352 kr. 8 zoner  19.210 kr.  

     

    Priser for Erhvervskort 2019 - 366 dage

    Gyldige pr. 01.03.2019

    Standard Pris for 366 dage DSB 1' (Kystbanen) Pris for 366 dage 
    2 zoner 4.275 kr.  2 zoner 9.146 kr. 
    3 zoner 5.680 kr.  3 zoner  10.551 kr.  
    4 zoner 7.576 kr.  4 zoner  12.447 kr.  
    5 zoner 9.198 kr.  5 zoner  14.069 kr.  
    6 zoner 10.823 kr.  6 zoner  15.694 kr.  
    7 zoner 12.770 kr.  7 zoner  17.641 kr. 
    8 zoner 14.391 kr. 8 zoner  19.262 kr.  

    Grundet skudår 2020 ændres priserne for kort med start pr. 01.03.2019
    Metrotillægget for Erhvervskort bestilt efter d. 01.10.19 koster 80 kr. pr. 30 dage.

  • Ved fratrædelse ophører Erhvervskortordningen og kortet annulleres, uanset hvor længe du har benyttet ordningen. Virksomheden som har indkøbt kortet vil få refunderet en eventuel restperiode ud fra gældende regler.

  • Erhvervskortet leveres som sms-billet. Billetten gælder for et år ad gangen og opdateres automatisk hver måned d. 1. i kortes gyldighedsperiode.