Abonnementsservice

Kører du ofte med tog, bus og metro i Hovedstadsområdet? Er du træt af selv at forny dit periodekort, når det udløber?
Med Abonnementsservice får du dit periodekort med posten hver måned, når dit gamle kort udløber, og betalingen bliver trukket fra din konto via BetalingsService.
Samtidig optjener du bonus, som du får udbetalt, hver gang du har haft abonnement i 12 sammenhængende måneder. Du kan spare helt op til 1600 kr., hvis du har kort til alle zoner.

I S-togs fordelsprogram S-more, kan du blive Guldmedlem, når du har Abonnementsservice. Så får du endnu flere fordele. Læs mere om S-more her

 


Information

Abonnementsservice

Kort til voksne og børn
Almindelige voksenkort og kort til unge under 16 år kan tilmeldes Abonnementsservice. De fås både til Standard og DSB 1’ fra 2 til 8 zoner eller alle zoner i Hovedstadsområdet.

Kort til pensionister
Hvis du er fyldt 65 år, kan dit pensionistkort tilmeldes Abonnementsservice. Pensionistkort fås til enten 3 zoner eller alle zoner. Med pensionistkort skal du være med i Abonnementsservice i minimum 3 måneder, der er den almindelige gyldighedstid for pensionistkort.
Er du under 65 år og berettiget til pensionistkort, skal du fortsat købe dit kort på et salgssted.

Andre kort
Abonnementsservice gælder ikke for kort med anden rabat, f.eks. SU-kort og efterlønskort, da du skal vise dokumentation ved fornyelse af disse kort.


Find rejse

Alle billetter