Fakta om miljø

Hvor stor er CO2 udledningen fra Århus til Ålborg  og hvordan har I regnet det ud?

Når man sammenligner æbler og bananer kan man altid blive beskyldt for urent trav. Vores ønske er at have en åben debat om forskellige transportformers miljøbelastning og derfor har vi her samlet oplysninger om togets miljøbelastning og beskrevet de forudsætninger, der ligger til baggrund for vores nøgletal og sammenligninger mellem forskellige transportformer.

Miljødeklarationer

I miljødeklarationerne kan du se hvor meget energi toget bruger og hvor mange gram af forskellige forureningstyper det udleder pr. pladskilometer.

Miljødeklaration

Togtype Energi-
forbrug		 CO2 CO NOx SO2 HC Støv Partikler
Pr pladskilometer MJ g mg mg mg mg mg mg
S-tog 0,097 0 0 0 0 0 0 0
Desiro 0,271 20,083 90,463 158,310 0,127 24,877 0 3,392
ME+ Dobbeltdækkervogne 0,347 26,621 52,463 405,820 0,163 20,874 0 12,834
Øresundstog 0,157 0 0 0 0 0 0 0

MR

IR4

0,297

0,151

21,278

0

95,645

0

332,369

0

0,139

0

52,416

0

0

0

19,752

0
IC3 0,290 21,434 13,888 122,696 0,136 6,605 0 0,980
IC4 0,438 32,447 20,044 187,733 0,205 9,278 0 1,449


I vores miljørapport oplyser vi årligt om energiforbrug og luftforurening i både absolutte og relative tal og her har vi også beskrevet forudsætningerne for vores opgørelse.

Nøgletal til hurtige beregninger

Det gør vi, når vi regner

Bag alle tal ligger der altid en lang række forudsætninger. Vi har her beskrevet hvordan vi skaffer data om tog og hvilke forudsætninger vi gør,  når vi sammenligner toget med andre transportformer.

Energiforbrug til tog

DSB registrer dieselforbruget ved tankning og har dermed forbrugsdata for alle dieseltog. Svind fra tanke fordeles også på togene.

DSB opgør det samlede elforbruget på baggrund af faktuaer fra Banedanmark. Elforbruget fordeles på de enkelte tog på baggrund af aflæsning af målere i togene. Vi lægger kørestrømstab til det målte forbrug i togene.

Energiforbruget til positionskørsel (materielkørsel) for fjern- og regionaltog opgør vi seperat og det er dermed ikke fordelt på de enkelte togprodukter.



Luftforurening fra tog

Vi opgør udledning af  hhv. CO2, NOx, SO2, HC, CO, støv og partikler på baggrund af nøgletal for energikilden og den konkrete materieltype. Nøgletal er beregnet ud fra energiindholdsmetoden.

For eldrevet materiel er udledning af alle typer af luftforurening 0 fra 2008, da togene kører på grøn strøm.

For 2004-2007 er nøgletal for emissioner fra kørestrømsforbrug beregnet ud fra Energinet.dk's opgørelse over emissioner fra elproduktionen i henholdsvis Øst- og Vestdanmark  (for 2004 og 2005 dog fra Elkraft System og Eltra). Vi har hvert år benyttet et middeltal for de to foregående år for både Øst- og Vestdanmark og der er dermed taget hensyn til im- og eksport. Nøgletal for S-tog er dog udelukkende baseret på nøgletal for Østdanmark.

For dieseldrevet materiel er nøgletal baseret på målinger af emissionernes afhængighed af motorydelse samt måling eller simulering af motorydelse ved forskellige kørselsmønstre. Nøgletal for IC4 er baseret på oplysninger fra leverandøren.

Vi har ingen nøgletal for rangermaskiner og positionskørsel.



Sammenligninger mellem tog og andre transportformer

Til sammenligninger mellem forskellige transportformer skal vi kende energiforbrug og udledning af forurenende stoffer samt belægningsgraden for de forskellige transportformer.

Energiforbrug og emissioner
Ved beregninger hvor vi sammenligner tog med andre transportformer tager vi for togene udgangspunkt i CO2-nøgletallene fra foregående års årsopgørelse for de pågældende produkter. Der er i beregningerne taget hensyn til, at DSB siden den 1. januar 2008 benytter CO2-neutral grøn kørestrøm til alt el-drevet materiel.

Nøgletal for biler er hentet fra Transportministeriets TEMA2010 model. Der kan være stor variation i resultatet alt efter hvilken type bil man kører i. DSB har valgt et gennemsnit mellem en mindre og større bil. Begge med EURO III-motorer. Dette nøgletal ligger tæt på gennemsnittet for den danske bilpark. Til at beregne CO2-udslip fra fly anvender vi ligeledes TEMA2010 modellen og har benyttet et vægtet gennemsnit af de flytyper der betjener de pågældende ruter.

Belægningsgrad
Belægningsgrad for tog er baseret på DSB opgørelse over gennemsnitlige passagertal for henholdsvis S-tog og fjern- og regionaltog.

Belægningsgrader for biler stammer fra Vejdirektoratets statistik. Vi regner med, at der er 1,54 passagerer i bilen i gennemsnit og for beregninger i myldretiden regner vi med 1,1 passagerer i gennemsnit.

Belægningsgrader for fly stammer fra de angivne standardværdier i TEMA2010 modellen.